Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 1692. 15. Marts. 245
Da man fra kejserlig Side spurgte, om Christian V ikke seiv vilde
foreslaa en Person, der vilde være ham behagelig til denne Sendelse, men
samtidig lod Urbich forstaa, at Rigsvicekanslerens Sen gjorde sig Haab
om denne Sendelse, fik Urbich Ordre til at lade den spanske Gesandt
vide, ai Christian V gerne vilde nævne den unge Konigsegg, hvis denne
enskede Sendelsen 1.
Man sgntes i Wien dog na ikke at være saa særlig ivrig for al faa
Danmark til ligefrem at slutte sig tit de Allierede. Kejseren og hans Mi
nistre var aabenbarl bange for, at Danmark vilde stille saa store For
dringer for en saadan Tilslutning, at den Fordel, der opnaaedes derved,
ikke vilde svare dertil. Rigsvicekansleren udtalte, at man egentlig helst
saa, at Danmark vedblev at være neutral, saa man kunde overdrage det
Mæglingen. Disse Udtalelser faldt i god Jord i København. Den danske
Regering mente ogsaa, ai det var bedsl, at Danmark vedblev at være
neutral, men herom kunde man forhandle, naar den unge Konigsegg
kom til København. Urbich skulde anmode om, at han kom snarest, om
muligt inden Udgangen af AareU. Urbich kunde ogsaa kort efter indbe
retie, at Alliancen mellem Kejseren og Danmark nu var blevet drøftet
og besluitet i Gehejmekonferencen, og at den unge Konigsegg vilde af
rejse til København den 2. Dec. 3.
Ide førsle Dage af Jan. kom Grev Sigismund v. Konigsegg til Kø
benhavn, hvor Kongen udnævnte U. F. Ggldenløve, Konrad Reventlov,
Jens Juel og Jessen til at forhandle med ham. I den første Konference
13. Jan. fremhævede Konigsegg alle de Vanskeligheder, der havde vist sig
med Hensgn til de Belingelser, Liliencron havde stillel for Danmarks
Tilslutning til de Allierede. De vigligsle af disse Betingelser var: 1. Be
vilgelse af Elblolden. 2. Succession i Bispedømmet Lgbæk for de konge
tige Prinser. 3. Anvisning af Kvarterer. Konigsegg lod under Drøflelsen
af disse Vanskeligheder forstaa, at det maaske nok lod sig ordne saaledes,
at Elblolden blev sat i Pant for den Satisfaktion, Kongen forlangte, naar
man da ellers kunde blive enig om Alliancen. Med Hensgn til Kvarterer
vilde Kejseren se, om han kunde lage saadanne fra andre og overlade
dem til Kongen. Da disse Forhandlinger imidlerlid vilde lage Tid, an
modede han om, at Kongen nu vilde stille det Rigskontingent, han skyldte
af Holsten. De Danske hævdede, at Vanskelighederne ved at gaa ind paa
de danske Betingelser ikke var saa store, hvis der virkelig var god Vilje
til Stede, og de havde ventet en mere positiv Erklæring. Med Hensgn til
Rigskonlingentei var Forholdet det, at Kongen havde Modfordringer paa
Riget, saa han havde haft gode Grunde til ikke at stille det. Konigsegg
anmodede derefter om, at Kongen paa rimelige Belingelser vilde overlade
Rei. fra Urbich J9/s 1691 (Kejseren B). Chr. Vt. Urbich 3/io 1691
(Geh. Reg.). 2 Rel. fra Urbich 2s/io 1691 (Kejseren B). Chr. Vt. Urbich
3 °/11 1691 (Geh- Re§-)- 3 Rei. fra Urbich 15/n, 22/n 1691 (Kejseren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
