Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 1692. 11. April. Nr. 13.
Parler sin Mægling, havde han gerne villel stille Frankrig noget tilfreds
for de Tropper, han havde overladt England, og havde derfor forpligtel
sig til at forblive neutral og til ikke at rekrntere de til England over
ladle Tropper, men han havde nu iruffet Aflale med Frankrig om, ai
han mod at overlade Frankrig en Bataillon maatle rekrntere Tropperne
denne Gang 1.
Den danske Plan vandt dog ikke Bifald hverken i England eller
Frankrig. Hertugen af Wårtlemberg indberettede, at Kong Vilhelm ikke
godvillig vilde gaa ind paa, at Christian V overlod Frankrig en Bataillon,
da saa hele Europa vilde mene, at Danmark havde stor Forkærlighed
for Frankrig’2. Fra Frankrig led Efterretningerne ikke gunstigere. Croissg
var i IwJ Grad ophidset over Martangis’s Indberelning om den trufne
Aflale. En Rekruiering af Tropperne i Irland stred fuldstændig mod
den med Frankrig slutte.de Neutralitetstraktat, og Croissg lod forstaa, at
Ludvig XIV vilde betragle Neutraliletstraktaten som brudt, hvis Rekrute
ringen fandt Sted. Frankrig havde na heller ikke Brag for ftere Tropper.
Marlangis havde nok handlet i en god Mening ved at anlage Konventio
nen, men han havde været for længe borte fra Frankrig, saa han ikke
vidste, hvad der passede Frankrig. Dei vilde ogsaa være umuligt, som
Marlangis havde tænkt sig, ai føre Regimentet fra Norge til Frankrig
paa franske Kaperskibe8. Alle Meyercrones Modforestillinger hjalp intei.
Croissg erklærede rent ud, al hvis Danmark gav Kong Vilhelm en eneste
Rekrut, vilde Frankrig betragle Neutraliletstraktaten som brudt og her
efter ingen Subsidier betale. Frankrig seiv havde Tropper nok til at
vinde den foreslaaende Kampagne, og del vilde ikke lade Kong Vilhelm
faa den allermindste Forstærkning. Det, man bebrejdede Marlangis, var,
at han ikke havde forstaaet Frankrigs Interesse. Korpsets Bevaring kunde
Frankrig ikke tage noget Hensgn til, men forøvrigt var det klart, at Kong
Vilhelm ikke vilde opløse Korpset, der var et af hans allerbedste, da man
vidste, at Hertugen af Wurtlemberg var refst fra London med Vekselbreve
paa Hamborg paa 70,000 Rdlr. til Korpsets Rekrutering 4.
Hertugen af Wurtlemberg var imidlertid kommet til København den
21. Marts. Den 28. Marts drøftedes Rekruteringen af de til England over
ladle Tropper i Gehefmekonsejlet. Man blev enig om, al man vilde holde
sit Løfte til Frankrig og ikke seiv rekrutere Tropperne. Det vilde ogsaa
være det heldigste af Hensgn til Kronprins Frederiks foreslaaende Refse
til Udlandet, da han ellers ikke vilde blive vel modtaget i Frankrig. Da
1 Ghr. Vt. Meyercrone 12/i 1692 (Geh. Reg.). Chr. Vt. Hert. af Wurttem
berg 12/x, 18/i 1692 (Chr. V’s Dagbog 12/j, 18/i 1692 (Geh. Arch. Aarsb. VI.
260 f.)). Chr. Vt. Hert. af Wurtlemberg 18/i 1692 (Jessens Kone. i Kongehusets
Arkiv). 2 Hert. af Wurtlemberg t. Chr. V 12/a 1692 (Wurtlemberg A I).
’ Rei. fra Meyercrone 29. Jan./8. Febr., 5/2 1692 (Frankrig B). 4 Rei. fra
Meyercrone 18/a, 22. Marts/1. April 1692 (Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
