Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Nr. 13. 1692. 11. April.
del imidlerlid var af stor Betydning for Danmark, al Tropperne blev
rekralerede, vilde man forsøge at faa de 1000 Mand hos Kurfyrsten af
Brandenborg for de engelske Hvervepenge og mod Løfte om, at Christian V,
saa snart det forlangtes, igen vilde overlade Brandenborg 1000 Mand,
dog vilde man først høre Hertugen af Wurltembergs Mening. Dagen
efter fortsaltes Drøflelserne. Gyldenløve mente, at der i Øjeblikket ikke
var anden Udvej end at forsøge at faa de 1000 Mand hos Brandenborg
mod at betale 20, 25, 30 eller højst 40 Rdlr. pr. Mand. Revenllov erklæ
rede, at han hele Tiden havde været af den Mening, at man skulde holde
sig Ul Sømagterne, og at man skulde søge at bevare Korpset til kom
mende Tjeneste, men da man ikke kunde gøre det uden at bryde med
Frankrig, maatle han stalle sig til Gyldenløves Mening, seiv om ogsaa
de 50,000 Rdlr., som Frankrig havde lovet i Forøgelse af Subsiderne,
skulde gaa med. Hvis Hertugen af Wurltemberg ikke var tilfreds her
med, kunde man overlade ham Hverve- og Rekruleringspengene. For at
ordne dette maatte Haxlhausen, der var hjemme med Orlov, straks sen
des Ul Berlin. Juel erklærede sig enig med Reventlov; hvis Hertugen
af Wurltemberg vilde holde nogle af Hvervepengene tilbage, kunde Kon
gen erstatte dem af den franske Subsidieforøgelse. Plessen havde ikke
noget ai indvende mod dei foreslaaede, men han indsaa rigtignok ikke,
hvorfra Pengene Ul Rekruteringen skulde komme. Kunde man ikke faa
Tropperne hos Brandenborg, foreslog han, da Frankrig havde forkastel
alle Forslag og det var klart, at det kun ønskede, at Korpset gik til
Grunde, al man saa skulde rekrutere Korpset og simpellhen meddele
Frankrig det med Forsikring om, at man ellers var bestemt paa ufor
andret at holde fast ved Traktaten med Frankrig. Jessen slultede sig til
Forslaget med Hensyn til Brandenborg og lovede sammen med Reventlov
at forsøge al skaffe Pengene. For at stemme Kurfyrsten gunstigt, vilde
man nu befri det brandenborgske vestindiske Kompagni for den Tiltale,
som det danske Kompagni havde til det, og restituere de fra St. Thomas
bortførte Effekter1.
Samme Dag udfærdigedes Instruks og Fuldmagt for Haxlhausen.
Han skulde ufortøvel begive sig Ul Kurfyrsten og give denne Meddelelse
om Forhandlingerne med England og Frankrig angaaende Rekruterin
gen af Tropperne. Da ingen af Parterne havde villel gaa ind paa Kon
gens Forslag og Frankrig endog havde erklæret, at det vilde betragte
Rekruteringen som et Brud paa Neutralitetstraktaten, og da Kongen og
hans Venner var siærkl interesserede i, at Korpset blev bevaret, havde
Kongen ikke vidsl bedre Raad end at tage sin Tilftugt til Kurfyrsten.
Han anmodede denne om for rimelige Hvervepenge at overlade ham 1000
Mand af sine Tropper. Haxlhausen skulde ogsaa foreslille Kurfyrsten,
at del var i dennes egen Interesse, al Danmark vedblev at være neutral,
da dets Indlræden i Krigen vilde give Anledning til store Uroligheder i
den nedersachsiske Kreds. Haxlhausen skulde anmode om en hurtig Af
1 Gehejmekons. Prot. 28. og 29. Marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
