Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Nr. 15. 1692. 21. Juni.
Art. 3 i Traktaten af 3. Nov. 1690 var ikke tilstrækkeligl for Karfyrsten,
da den jo udlrykkelig fasisatte, at Danmark ikke skulde deltage i den
nuvcerende Krig. Karfyrsten havde gjort Arliklen gensidig, da det jo og
saa kunde tcenkes, al Danmark kunde blive angrebet. Man kunde ogsaa
optage Klausulen i de hemmelige Arlikler, men da det var Karfyrsten
om at gøre, al mistænkelige Naboer skulde vide, hvorledes han stod med
Danmark, ønskede han den helst oplaget i Hovedlraktaten, hvilket Fa
laiseau skulde arbejde for aden dog at nævne Granden. Vilde man fra
dansk Side ikke gaa ind paa den af Karfyrsten foreslaaede Tilføjelse,
kunde Karfyrsten ikke stole paa Danmarks Oprigtighed, og han vilde
saa hellere lade hele Traktaten falde. — Art 6 antoges, dog tilføjedes
Heriugdømmet Schwiebus og del, som Karfyrsten havde faaet ved den
1679 med Frankrig sluttede og af Sverrig ratificerede Fred. I Art. 7 og
8 var 3 Maaneder ændret Ul 2 Maaneder. Art. 9—16 var affattet som i
den forrige Traktat, kun at Karfyrsten i Art. 13 gik ind paa den fra
dansk Side ønskede Forøgelse af Hjælpen. Art. 17 var, efter Kurfyrstens
Mening, affattet saaledes som de Danske havde ønsket det, dog var Or
dene »tvegen des jungstgewesenen krieges« udeladt, da Karfyrsten ogsaa
havde Fordringer fra den nuvcerende Krig, og i Stedet for Åssistance
med Vaabenmagt var sat det mere ubestemte: alle kraftige, eftertrykkelige
officia. Art. 18 angaaende Elbtolden var ændret noget, men i Hovedsagen
sagde det det samme. Da Karfyrsten ogsaa havde Fordringer paa Riget,
vilde Danmark sikkert ogsaa understøtte dem. Arliklen gik nu ud paa,
at begge Parter, der havde betydelige Summer til gode hos Riget for
deres Hjælp til delte i den sidsie Krig mod Frankrig, for hvilken Hjælp
Kongen, for at naa sin Satisfaktion med mindst Besvær for Riget, havde
ønsket en Told paa Elben, medens Karfyrsten havde haft sin Opmærk
somhed retlel paa andre Ting, vilde yde hinanden god Åssistance og ved
alle ijenlige Midler søge at opnaa ved Kejserhoffet, Kurfyrstekollegiet og
hele Riget, at de tilfredsstilledes enten paa den af dem foreslaaede Maade
eller paa anden antagelig Vis. Der var herefler indsat en ny Art. 19, der
fritog alle Kurfyrstens nuværende og tilkommende Undersaatler, Betjenle
og »zugewanie«, paa hvilket Sted og i hvilken Provins de end boede, for
bestandig for at svare den ved Elsfteth opkrævede Wesertold. Til Gengceld
lovede Karfyrsten, at han ikke vilde udvide denne Toldfrihed utilbørligt,
navnlig ikke udstrække den til Varer, der tilhørte Borgere i Bremen, og
at han ikke vilde tillade noget Underslæb, men lade dem, der gjorde sig
skyldige i saadant, eksemplarisk afstraffe. Karfyrsten vilde ogsaa garan
tere Kongen Nydelsen af denne Told mod enhver. Karfyrsten gjorde op
mærksom paa, at Danmark i denne Artikel ikke lovede mere end der
lidligere var indrømmet Karfyrsten og hans Undersaatler. Baade Kar
fyrstekollegiet og flere Stænder i den nedersachsiske Kreds hævdede for
øvrigt, at Tolden kan var indrømmet den afdøde Greve af Oldenborg, men
ikke hans Successorer, saa Danmark slet ingen Ret havde til den. Brans
vig-Lyneborg og Hessen, ja endog England og Nederlandene havde ofte
anmodet Kurfyrstens Fader om at gøre fcelles Sag med dem for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
