Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Nr. 15. 1692. 21. Juni.
af Danmark bleu Kredsobersl. Dei vilde være bedre ogsaa for Danmark,
om Kurfyrsten blev det, da Danmark aliid vilde kunne slole paa ham.
Dette Forslag afvistes dog fra dansk Side, og Falaiseau fik det Indtryk,
at Danmark helst saa, at en mindre mæglig Fyrste, som Hertugen af
Meklenborg, blev Kredsobersl 1.
1 Konsejlet beslultede man derefter, at der skulde opsætles et dansk
Konlraprojekt til Hovedtraktaten, der skulde tilstilles Falaiseau tillige med
Udkast til en Artikel angaaende Mæglingen. For at trænere Sagen, skulde
det siges til Falaiseau, at da han endnu ikke var tilstrækkelig instrueret
med Hensyn til de sekrete Artikler angaaende Sachsen-Lauenborg, den
9. Kur og Primogenituren i det brunsvig-lyneborgske Hus, vilde man
afvente, hvilke Ordre han fik herom. Kontraprojektet til Hovedtraktaten
og de to hemmelige Artikler drøfledes og vedloges derefter i Konsejlet.
Ved Overleveringen til Falaiseau skulde dog pointeres, al det kun var at
forstaa om fremtidige Fjender, ikke om den nuværende Krig. Ved Slut
ningen af Forhandlinger skulde delte fastslaas i en Biartikel eller lages
til Protokollen 2.
Kontraprojektet og de hemmelige Artikler angaaende Mæglingen le
veredes derefter til Falaiseau. Denne var dog ikke tilfreds med det danske
Projekt, men ønskede nogle Ændringer, og vilde derfor foreløbig ikke
sende det til Kurfyrsten. Denne var ret utaalmodig over Forhandlinger
nes langsomme Gang. Af de Udtalelser, som de danske Minislre hidtil
var kommel med, kunde han ikke slutte nogel, om de vilde antage hans
Udkast eller ej. Han kunde heller ikke forstaa, hvorfor Falaiseau ikke
havde tilstillet de danske Ministre dei ham tilsendte Udkast til de hemme
lige Artikler, da det var sendt, for at han skulde overlevere det. Han
skulde derfor overgive det, hvis det ikke allerede var sket. Angaaende
Mæglingen kunde Kurfyrsten ikke erklære sig, før han af det danske
Udkast saa, hvad man forlangte af ham. Med Hensyn til Sachsen-Lauen
borg havde Kurfyrsten nok saa stor Interesse som Danmark i, at Bruns
vig-Lyneborg ikke beholdl del, men at Anhail fik dei, men Forslaget om,
al Danmark og Brandenborg ved den nuværende Kampagnes Slutning
eller ved Begyndelsen af den nye med Magi skulde sætte Brunsvig-Lyne
borg ud af Besiddelsen, var saa farligt og vidtudseende, at hvis Falaiseau
ikke havde indberettet, al det skrev sig fra de danske Ministre, vilde Kur
fyrsten have troet, ai det var et fransk Forslag. Han maatte jo saa kalde
sine Tropper iilbage fra Rhinen og Nederlandene. Da Sagen var ind
anket for Kejseren, kunde ikke andre Rigsstænder og endnu mindre
fremmede Tyrster blande sig i den. Kurfyrsten tvivlede paa, at Kejseren
vilde give sit Samtykke til den 9. Kur, men seiv om han gjorde det, var
Sagen ikke dermed afgjorl, da der kunde gøres Modstand i Kurfyrstekol
’ Rei. fra Falaiseau 23/2 1692 (Gehejmestatsark. i Berlin). 2 Gehejme
kons. Prot. 22/2, 3/s 1692.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
