Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 1692. 21. Juni. 325
Ariikel angaaende Kredsoberstembedel i den nedersachsiske Kreds. Fa
laiseau segle at undgaa del, men da man fra dansk Side tilbed Kurfyr
slen Kredsoberstembedel efter Hertugen af Celles Ded og derefter vilde
nejes med Alternation, gik han ind paa at modtage et Udkast til en saa
dan Ariikel. I delte henvistes Ul, at da visse Stænder i den nedersach
siske Kreds en Tid lang ligesom privat havde tilegnet sig Kredsembederne
og misbrugt dem til Skade for de andre Medslænder, særlig Kongen og
Kurfyrsten, var man bleven enig om efter den nuværende Kredsobersis
Død med fælles Kræfler at modsætte sig, al Kredsoberstembedel blev over
draget til den nuværende Kredsobersis Successor, men sørge for, at det
blev overdraget en anden Kredsstand. De var endvidere bleven enige om,
at Kongen ved den førsle Vakance vilde arbejde for, al Kurfyrsten blev
valgl til Kredsoberst, medens Kurfyrsten for sine Successorer helligt
lovede, at de efter Kurfyrstens Død vilde arbejde for, at Kongen eller
hans Successorer blev valgt, hvorefler der aitid skulde allerneres. — Fa
laiseau var dog ikke rigtig tilfreds med Begyndelsen afArtiklen, der inde
holdt flere odiøse Udtryk, og indgav et Koniraprojekt, hvori han mildnede
disse noget. Der henvistes kun til, at man, hvis Kredsoberstembedel blev
altfor længe i én Familie, kunde befrygte, at denne iilegnede sig Emhedet
som en Privatbesiddelse til Skade for Medstænderne og særlig de to Kon
trahenier, saaledes som del alterede en Tid var sket. — De to Artikler
om Sachsen-Lauenborg og Kredsoberstembedel skulde holdes yderst hem
melige og maalle ikke meddeles nogensomhelst uden begges Samtykke 1.
I de følgende Konferencer med Falaiseau søgte de danske Kommis
særei at faa denne Ul at anlage Artiklen om Sachsen-Lauenborg, saaledes
som de havde foreslaaet den, i alt Fald underskrive den sub spe rati,
men begge Dele nægtede Falaiseau. Derimod gik han ind paa at under
skrive Artiklen om Kredsoberstembedel sub spe rati. I den sidste Konfe
rence 15. Juni blev man endelig enig om selve Traktaten. De første 11
Artikler, ogsaa Arliklerne 5 og 17, blev affattede efter Kurfyrstens Ud
kast og Oldrer. I Art. 18 havde de danske Kommissærer nu til Kurfyr
stens sidste Udkast føjet Ordene »wo nicht eher, doch wenigstens bey
kunftiger friedensschluss «. Falaiseau forlangte disse Ord slettede,da han
tidligere havde prolesteret mod dem og havde faaet den Opfattelse, at de
Danske vilde gaa med dertil, hvorfor han ogsaa havde udeladl dem i
det Udkast til Artiklen, som han sidst havde sendt Kurfyrsten. De Danske
hævdede dog, at de aldrig var gaaet med til al slette disse Ord og de
holdt saa stærkt paa dem, at Falaiseau tilsidst maatte give efter, dog op
naaede han, at de ændredes til *wo nicht eher, doch wo moglich bey
kiinfligei friedensschluss «, hvilket jo i Virkeligheden kun var en Kompli
ment, der afkræfledes ved det følgende: sollte aber diese satisfaction etc.
Rei. fra Falaiseau /e 1692 (med Udkast til de to hemmelige Art. ang,
Sachsen-Lauenborg og Kredsoberstembedet) (Gehejmestatsark. i Berlin).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
