Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 1692. 8. Dec. Nr. 17.
mod enhver. 2. Rigeis Grundlove og pragmatiske Sanklioner, særlig den
gyldne Bulle og den westfalske Fred, samt den med alle Stændernes
Samtykke under visse Restriklioner skeie Udvidelse med den 8. Kur skal
bevares uforandret, og den af mange Grunde for Rigsfyrstestanden og
Riget skadelige 9. Kur ikke bevilliges. Hvis Huset Brunsvig-Hannover
holder fast ved sin utidige Ansøgning derom, eller el andet fyrsleligt Hus
eller Stift uden foregaaende Vakance aspirerer dertil, vil man anvende
alle tjenlige Midler for at forhindre det og foruden den allerede til Kej
seren gjorte Forestilling gøre nye bevægelige Forestillinger derimod og
ogsaa gøre Remonslralioner ved Kurfyrstekollegiet, saa ofte det gøres
nødvendigt, og af al Kraft hævde, at det ikke staar i Kejserens og Kur
fyrslekollegiets Magt alene at oprette en ny Kurværdighed uden Samtykke
af alle det romerske Riges Stænder. 3. Hvis alle disse Forestillinger ikke
hjælper, skal man deducere Ugyldigheden af Ophøjelsen og samtidig er
klære, at Rigsfyrstestanden aldrig vil anerkende en saadan i Kurfyrste
kollegiet indlrængt Fyrste for en Rigskurfyrsle og vil anvende de i Art. 12
angivne Midler mod den indtrængte, indtil han opgiver sine Prætentio
ner, renoncerer uden den ringeste Reservation og lover, al han vil for
blive i Rigsfyrstestanden; indtil da vil man afbryde al Forbindelse med
Kurfyrstekollegiet. 4. Da den kurmainziske Rigsdirektor ved Rigsforsam
lingen i flere Aar til ikke ringe Despekt for Rigsfyrsterne og Stænderne
har nægtet ai modlage og høre de af el hell Kollegium eller Fleriallel
deri indgivne Conclusa og Gravamina, vil man herefter ikke taale saa
dant, men i paakommende Tilfælde gaa frem mod Direktøren og hans
Principaler med tilstrækkelig kraftige Midler, indtil han opfylder sit Em
bede tilfredsstillende og opgiver Nægtelsen. 5. Da Kurfyrstekollegiet i
nogen Tid har tiltaget sig forskellige Præeminentier og Prærogativer saa
vel i som udenfor Riget, hvoraf der ikke alene kan opstaa megen Mis
lillid i Riget, men hvorved ogsaa Rigsfyrstestanden kan blive sat i en
ikke ringe Disparitet, skal Kurfyrstekollegiet ikke have større Præroga
tiver og Præeminens end det notorisk har haft ved Begyndelsen af det
16. Aarhundrede. 6. Da flere Kurfyrster og Fyrster flere Gange af Kejse
ren har faael sig tillagt Vinierkvarterer hos deres Medsiænder, uden at
Krigsræsonen krævede del, og Romermaaneder er bleven anviste og ind
krævede uden foregaaende Rigsdeliberaiion, hvilket strider mod Rigskon
stitutionen og den westfalske Freds Art. 8, vil man forestille Kejseren
dette og anmode ham om at lade Fyrster og Stænder blive ved deres
Rettigheder og henvise alt saadant til Rigsdagen. 7. Da Kurfyrsterne
sædvanlig, naar Kurfyrstekollegiet skal give sit Samtykke til Rigsskatter
eller Romermaaneder, ikke vil give dette, før de har faaet Fritagelse af
Kejseren for Paalæget, hvilket medfører, at Fyrster og Stænder besværes
særlig højt, vil man forestille Kejseren Nødvendigheden af, at Kurfyrster
og Stænder bidrager i lige Grad til Rigspaalægene. 8. Da det imidlertid
i sig seiv ikke betyder meget i Ord at udlrykke Fyrsternes og Stændernes
Rettigheder, naar man ikke samtidig skaffer kraftige Midler Ul at hævde
dem, vil det fremfor alt være nødvendigt at fasislaa, hvor slærk For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
