Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 1693. 1. Marts. Nr. 19.
hidtil havde vist dem, men da de ikke havde gjort det, havde han. for
ikke fnldstændig at ødelægge Handelen paa Norge, været nødt til at be
grænse den Begunstigelse, der hidtil var vist de franske Kapere. Man
var dog i Frankrig ikke tilfreds med Christian V’s Undskgldninger.
Croissg gjorde gældende, at den udstedte Forordning mod Kaperne stred
mod Neutralileten og alle Tiders Praksis og kan tjente til at favorisere
Frankrigs Fjender\ Fra dansk Side klagedes til Gengæld over, at franske
Kapere opbragle danske og norske Skibe, som sejlede med engelske og
nederlandske Varer. Danmark vilde have, at Frankrig skulde anerkende
Sætningen: frit Skib fri Ladning, eller hvis del ikke kunde opnaas, i alt
Fald lade de af Kongens Vndersaaiter, der havde fraglet deres Skibe til
Englændere og Nederlændere, faa Fragten godtgjort, naar Skibene op
bragtes. Ludvig XIV vilde dog ikke gaa ind paa, at frit Skib gør fri
Ladning, medmindre England og Nederlandene vilde gøre det samme2.
Man søgte nu fra dansk Side at faa begge de stridende Parter til al gaa
med til et Forbud mod, at Kapere overhovedet maalte komme i Nordsøen,
ved overfor dem begge at fremhæve Fordelene derved og erklære, at hvis
den ene gik med til det, vilde den anden ogsaa gøre det. Navntig søgte
man at gøre England og Nederlandene Fordelene herved begribelige, da
der for hvert fransk Skib, der kom i Nordsøen eller Østersøen, kom 100
engelske og nederlandske Skibe 9. Der kom dog ikke noget ud af disse For
handlinger, da hverken Frankrig eller dets Modslandere i Virkeligheden
vilde give Afkald paa Kaperiet.
Der opstod ogsaa andre Vanskeligheder. Christian V havde i Neu
tralitetstraktaten 17. Marts 1691 Art. 3 forbeholdt sig Ret Ul at stille sit
skyldige Kontingent til Rigshæren af Holslen, Oldenborg og Delmenhorst,
dog kun for dette og de følgende Aar, men noget Kontingent for den
forløbne Tid maatte han ikke stille, medmindre han fik en Satisfaktion
paa mindst 2 Mill. Livres for sine Fordringer paa Riget. Han maatte
da stille det fra 1. Jan. 1692, men Ludvig XIV skulde saa ikke mere
være forpligtet til at betale Subsidier, og del skulde staa ham frit for at
overholde Traktalens øvrige Bestemmelser eller helt ophæve den. Man
ventede nu i København Ankomsten af en kejserlig Gesandt, der antage
lig vilde kræve, at Christian V skulde stille det ham paahvilende Kontin
gent. Den danske Regerings Hensigt var at overlade dette Kontingent til
England, hvis Kejseren vilde give sil Samtykke dertil. Man vilde derved
opnaa at kunne faa det i 1689 til England overladte Korps rekruleret,
hvortil det stærkt trængte. For i Tide al forberede den franske Rege
ring herpaa, rneddelte man i Begyndelsen af November den franske Am
bassadør Martangis, at der ventedes en Gesandt fra Kejseren, der vilde
1 Chr. Vt. Meyercrone n/s 1691 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyercrone V» 1691
(Frankrig B). 2 Chr. Vt. Meyercrone 27/xo, 2Vn 1691 (Geh. Reg.). Rei. fra
Meyercrone 18/u 1691 (Frankrig B). 8 Chr. Vt. Fouleresse (England) og
Lente (Nederlandene) 7/u 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
