Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr- 19 - 1693. 1. Marts. 401
ikke gaa ind paa, men han erklærede, at man ikke vilde give Sverrig
mere . Paa Meyercron.es indtrængende Anmodning gik Croissy tilsidst
dog ind paa paany at forelcegge Spørgsmaalet om Forøgelsen af Sub
sidierne for Ludvig XIV. Dette førte til, at Ludvig XIV erklærede, at
han af Velvilje mod Danmark vilde betale Forøgelsen fra 11. April af,
uden af Danmark at kræve nogen Deklaration om de 3 Punkter. Meyer
crone mente, at Forøgelsen burde regnes fra 8. Febr., da Croissy først
tilbod den, men det vilde denne ikke høre noget om 2.
Naar Ludvig XIV nu gik ind paa al betale de forøgede Subsidier
uden den forlangte Deklaration, skyldtes det sikkert væsentlig, at han
tiængte til Danmarks Bistand for ai faa dannet et tredje Parti i Riget,
der vdde arbejde for Freden og erklære sig neutralt i Krigen mellem
Frankrig og Kejseren og Riget. Frankrig havde saa meget mere Interesse
i nu at styrke det mod det venligsindede Parti i Riget, som Hertug Ernst
August af Hannover, der hidtil, udover at stille sit Rigskontingent, ikke
havde deltaget i Krigen mod Frankrig og havde haft en Subsidietraktat
med dette Rige, nu, for af Kejseren at blive forlenet med Kurværdigheden,
lovede at opsige sin Traktat med Frankrig og i Wien 22. Marts 1692 slut
lede den saakaldte > Kurtraktah, og samtidig en evig Union mellem Kej
seren og Huset Brunsvig-Lyneborg. For at skaffe sig Erstatning for
Hannovers Afgang havde Frankrig underhaanden forhandlet med Kur
sachsen og Munsler om Dannelsen af et tredje Parti i Riget, der skulde
erklære sig neutralt og arbejde for Fredens Genoprettelse. Fra sachsisk
Side stilledes dog den Belingelse, at Danmark skulde gaa med til at ga
rantere Neutraliieten, men dette Krav stodte paa den Vanskelighed, al
Christian V efter Ophævelsen af Forlovelsen mellem Kurfyrst Johan Georg
og hans Datler, Prinsesse Sofie Hedevig, havde afbrudt al Forbindelse
med Kurfyrslen og ikke vilde have noget med denne at gøre. Da Frank
ng i April 1692 fremsatte Ønsket om en Udsoning mellem Kurfyrslen
og Christian V for at muliggøre Dannelsen af det tredje Parti, svarede
Christian V, at hvis Kurfyrslen ønskede en Udsoning, maatte han hen
vende sig til sin Moder. Naar Udsoningen gennem hende var kommet i
Stand, var han villig til at forhandle med Sachsen og Miinster. Et For
søg, som Frankrig en Maaneds Tid efter gjorde paa at faa Christian V
hl al lade Fordringen om Kurfyrstens Henvendelse til Moderen falde og
nøjes med en Undskyldningsskrivelse, førte heller ikke til noget. Chri
stian V faslholdi stadig sin Fordring 3.
Frankrig opgav dog ikke sine Bestræbelser. I Slutningen af Juni
stillede Martangis paany Forslag om en Udsoning mellem Christian Vog
kurfyrslen og om en eventuel Fjærnelse af de brunsvig-lyneborgske Em
bedsmænd og Tropper fra Sachsen-Lauenborg. Dette sidste Forslag førte
1 Rei. fra Meyercrone V*, 8/* 1692 (Frankrig B). 2 Rei. fra Meyercrone
/5 1692 (n - st-) (Frankrig B). 3Se ndfr. S. 444 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
