Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 19. 1693. 1. Marts. 403
ioveclc, at der ogsaa skulde blive lagel Hensgn hertil1. Da Meyercrone
gjorde Croissy bekendt med Indholdel af Kongens Ordre af 28. Juni, ud
lalte Croissy nogen Tvivl med Hensyn Ul Kurfyrslen af Sachsens Paa
hdehghed. Denne havde først baade Ul Kejseren og de andre Kurfyrster
beklaget sig stærkt over, at Kejseren havde ladet Feltmarskal Schoning
bortføre og fængsle, men havde ellers ikke foretaget sig noget; det synles
at Kejseren enten havde foragtet Sachsen stærkt eller stolet paa, at de
sachsiske Ministre, der var kejserligsindede, vilde hindre yderligere Skridt
fra Kurfyrstens Side. Planen om at fjærne Brunsvig-Lyneborgerne fra
Sachsen-Lauenborg var efter Croissys Mening meget tiltalende og ogsaa
i Frankngs Interesse, da det derved fik Hævn over Hannover, men det
var forbundet med store Vanskeligheder. Tiden til Udførelsen forekom
ham for kort, hvis man først skulde blive enig med Sachsen og andre
derom, og dertil kom Sverrigs Holdning. Det vilde sikkert hjælpe Bruns
vig-Lyneborg. Meyercrone mente dog ikke, at Sverrig vilde qøre noget
naar det saa, at Danmark ikke vilde sætte sig i Besiddelse af Sachsen-
Lauenborg, men kun overgive det til den rette Arving 2. Del lykkedes til
sidst Meyercrone saa nogenlunde at overbevise Croissy om, at Foretagen
det mod Brunsvig-Lyneborg vilde være til Fordel for Frankrig, men Dan
mark maatle have finansiel Støtte af Frankrig dertil.
Da Martangis nu indbereltede hjem, at der var godt Haab om, at
Danmark vilde slutte sig sammen med Sverrig, Kursachsen, Wolfenbuttel
og Munster for al modsætte sig den 9. Kur, fik han Ordre Ul at gøre all
hvad han kunde for at faa en saadan Forbindelse i Stand. Da Meyer
crone havde talt om, at Wolfenbuttel i saa Fald maatte have nogle Sub
sidier, skulde Martangis undersoge, om Wolfenbuttel vilde være tilfreds
med en mindre Sum, da det ikke kunde holde ret mange Tropper. Blev
det nødvendigt, maatte Martangis love Subsidier for 1500 Md. til samme
iofnn 9’r f°m Frankri9 havde Sachsen-Gotha, hvilket vilde blive
\°;Z° Ln™ om Maaneden, 126,000 Livres aarlig. I alt Fald skulde
Wolfenbuttel love at kalde sine Tropper tilbage fra de Allierede, love her
ef er ikke, hverken direkte eller indirekte, at anvende dem mod Frankrig
og slutte sig Ul de Fyrster, der modsatle sig den 9. Kur og Primogenitu
rens Indførelse i Brunsvig-Lyneborg. Martangis skulde se at faa det
orps, Wolfenbuttel skulde stille, faslsat saa lavt som muligt, i yderste
a maatte han gaa Ul 2000 Md., hvorfor Ludvig XIV vilde give 5000
idlr. om Maaneden. Da en Forbindelse med Wolfenbuttel imidlertid
m de være ret unyttig, hvis der ikke samtidig sluttedes med andre Mag
ter, skulde Martangis lade Forhandlingerne med Wolfenbuttel gaa pari
passu med Forhandlingerne med de andres.
1 Rei. fra Meyercrone Ve, 9/e 1692 (Frankrig B). 2 Rei. fra Meyercrone
7 1692 (Frankrig B). 8 Ludvig XIV t. Martangis nhs Juni 1692 (Udenrigs
mimsteriets Arkiv i Paris, hvortil nu det hidtil i det danske Rigsarkiv opbe
varede Martangis’ske Legationsarkiv er afgivet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
