Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 1693. 1. Marts. Nr. 19.
om Wolfenbuttels Deltagelse i Foretagendet mod Sachsen-Lauenborg, men
al Ludvig XIV nu kun vilde give Wolfenbuttel 50,000 Rdlr. i aarlige Sub
sidier og kun vilde give 200,000 Livres til del sachsen-lauenborgske Fore
iagende. Begge Dele ansaa Christian V for at være altfor lidt. Wolfen
buttel vilde saa sikkert slutte sig til Modpartiet og Dannelsen af et tredje
Parti maatle opgives. Af Hensgn til Ludvig XIV vilde Christian V ikke
have noget imod Asfelds Ophold i København 1, men han haabede, al
man ikke tog ham det Ude op, at han indstillede Forhandlingerne indtil
Bonrepaus’s AnkomsP.
Det trak ud med Bonrepaus’s Ankomst til København, da han ikke
kunde rejse over Land, men maatte lægge Vejen over Norge. I Wolfen
buttel var man meget ulaalmodig, da man paa Grand af sine Ruslnin
ge.r trængte stærkt til de franske Subsidier. Hertug Johan Adolf erklæ
rede, at han ikke turde skrive noget til de wolfenbuttelske Herluger om,
at Frankrig nu vilde nedsæite Subsidierne, da de mere trængte til at
animeres end til at gøres modløse. Havde man givet dem Subsidier for
nogle Maaneder siden, havde de kunnet agere allerede nu; man maatte
nu ikke lade dem være i Uvished længere, men smede, medens Jærnet
var varmt*. Megercrone fik Ordre til nu al kræve en Ultimaterklæring
om, hvad Frankrig vilde gøre i den sachsen-lauenborgske Sag, da hverken
Kongen eller Kurfyrsten af Sachsen kunde lade deres Tropper marchere
uden en klækkelig Pengehjælp fra Frankrig. Den wolfenbuttelske Sag
maatte ogsaa fremskgndes, da baade Kejseren, England og Nederlandene
trængte stærkt ind paa de wolfenbuttelske Hertuger for at faa dem til at
modtage de Tilbud, som Celle og Hannover gjorde dem. Fik man ikke
Wolfenbullel med, vilde man heller ikke faa Hessen-Kassel og den fran
kiske og den schwabiske Kreds med til Neutralitet og Arbejde for Fre
den 4. For at holde Wolfenbuttel fast sendies Hertug Johan Adolf til
Brunsvig med Elefantordenen til Hertug Anton Ulrik. Han skulde fra
raade de to Hertuger at stole paa Hannovers Løfter og at høre paa de
engelske og nederlandske Gesandler, der kun tilsiglede at skille Danmark
og Wolfenbuttel ad. Kongen vilde ikke alene yde dem den i Traktaten 5.
April 1692 fastsatle Hjælp, men ogsaa, om fornødent, bistaa dem med
al sin Magi. Johan Adolf skulde endvidere forsigtigt meddele Herlugerne,
at Kongen tænkte paa at kaste Celle og Hannover ud af Sachsen-Lauen
borg med Magt, og spørge dem om, hvad de vilde bidrage dertil5.
Der indlraf nu en Begivenhed, som gjorde Danmark og Wolfenbut
tel endnu mere ivrige for at faa en Overenskomst i Stand, med Frankrig.
Den 11. Jan. bemægtigede celleske Tropper sig med Magt Domkirken i
1 Asfeld var kommet til København 3. Dec. 2 Rei. fra Meyercrone s/i2
(n. St.) 1692 {Frankrig B). Chr. Vt. Meyercrone 6/12, 20/12 1692 (Geh. Reg.).
3 Hert. Joh. Adolf t. Chr. V 23/i2 1692 (T. K. 1. A.). 4 Chr. Vt. Meyercrone
26/i2 1692, 10/i 1693 (Geh. Reg.). 5 Chr. Vt. Joh. Adolf 9/i 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
