Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 19. 1693. 1. Marts. 429
da Maj Maaned ikke var faslsat for Udførelsen af den ratzebargske
Affære og man stadig forberedte sig til denne. Man var jo endna heller
ikke bleven enig om de 100,000 Rdlr., som Danmark krævede til dette
Forelagende. Det vilde ogsaa lage Tid al ordne del hele med Wolfenbut
tel. Seiv om Foretagendet ikke kunde udfores i Maj, var del jo ogsaa
tidsnok al udføre det i Juni eller Juli. Det enesle, han opnaaede, var, at
Croissg erklærede, at man ikke vilde lage det saa strikte med Udtrgkket
Maj Maaned. Det kom ikke an paa en 14- Dage. I sin Indberelning
fremhcevede Megercrone, ai Frankrigs Formaal var at sikre sig Udførel
sen af det ratzeburgske Forelagende indenfor en kort Tid, da Frankrig
ingen Interesse vilde have af det, hvis det udsattes til Felttogets sidste
Halvdel. Fik Frankrig ikke denne Sikkerhed, vilde det hverken vedblive
at betale de maanedlige Subsidier til Wolfenbuttel eller betale de Præsen
ter, som Danmark havde givet de wolfenbiitlelske Ministre1.
Efter at Megercrone havde gjort Croissg bekendl med Christian V’s
Ordre af 21. Marts, mente Croissg, at nu kunde Frankrig ikke en Gang
nøjes med Deklarationen, Forhandlingerne med Wolfenbuttel maatte hel
lere helt strande. Da de wolfenbultelske Hertuger stadig skiftede Stand
punkt i den ratzeburgske Sag, maatle man slulte, at de stel ikke vilde
gore nogei i den Sag eller havde Iruffet andre Forholdsregler. Da Meger
crone hertil bemærkede, at Wolfenbuttel alligevel sikkert maatte forene
sig med Danmark i Foretagendet mod Ratzeburg, fordi dets Beliggenhed
ikke tillod det at forblive neutral, og at Frankrig sikkert ikke vilde
komme til al angre de Subsidier, del gav Wolfenbuttel, da de ivolfenbut
telske Hertuger trængle stærkt til dem og jo ogsaa ved Hovedtraktaten
havde opfgldt hvad man ønskede af dem, svarede Croissg, at man i
Danmark sikkert tog fejl af Wolfenbuttel. Frankrig havde sikre Efterret
ninger om, at Wolfenbuttel gav Kejseren 2000 Md. Det var derfor ikke
Llogt af Frankrig at give sine Penge Ul Fgrsler, der kun forpligtede sig
til at beholde deres Tropper hos sig seiv og til en Neutralitet, der ikke
foi hindrede dem i at have et godt Korps i nederlandsk Tjenesle og over
lade Kejseren et andet under Paaskud af Rigskontingent. Det var heller
ikke hgeggldigt, om Hertugerne fik Pengene som Subsidier eller som
Præsent eller Laan, da de sidste ikke forpligtede dem til noget. Croissg
lovede tilsidst at afiægge Rapport til Ludvig XIV om Sagen, men han
indsaa rigtignok ikke, hvorledes han kunde tale Ul denne om Forskud
eller Forøgelse af Subsidierne til Wolfenbuttel,ja end ikke om de 100,000
Rdlr. efter den Forandring, der var skei med den separate Arlikel.
Det var kun af Hensgn til Christian V, at Frankrig var gaaet med til
de 100,000 Rdlr. Ul Wolfenbuttel for at hjælpe Danmark i den sachsen
lauenborgske Sag, der var det eneste, der interesserede Frankrig. For en
blot Traktat med Wolfenbuttel vilde Frankrig intet give. Croissg lagde
Rei. fra Meyercrone 3A, I0A (n. St.) 1693 (Frankrig B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
