Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 22. 1693. 3. Marts. 469
Han skulde først opfordre Landgrev Karl til saa snart som muligl at til
iræde den i Regensburg projekterede Forening mod den hannoveranske
Kur enten ved en Udvidelse af Unionen af 1662, som af Landgreven
foreslaaet, eller ved en Antagelse af det wolfenbuttelske Udkast eller et
helt ngt Udkast. Landgreven skulde desuden forpligte sig til ikke at an
erkende Hertugen af Hannover for Kurfgrsle og til ikke at forhandle
med ham som saadan. Endvidere skulde Geismar opfordre Landgreven
til at slutte en Neutralitetstraklat i Krigen mod Frankrig og forene sig
med Kongen for at genopretle Freden i Riget. Geismar skulde fortroliqt
meddele Landgreven, at Kurfgrsten af Sachsen, Biskoppen af Munster og
Hertugerne af Wolfenbultel allerede stod i Forhandling med Kongen om
det samme. Der var heller ingen Tvivl om, at saasnart Sverrig saa, at
der i Riget var et Parti for Freden, vilde det slutte sig dertil, da dets
Mægling, der hidtit havde stedt paa store Vanskeligheder, vilde lettes der
ved. Der var ogsaa god Udsigt til, at Landgreven ved Kongens Mellem
komsi kunde opnaa en eller anden Begunsligelse ved Freden og faa
nogle Subsidier af Frankrig. Naar Geismar havde forrettet sit Ærinde i
Kassel, skulde han begive sig til Darmstadt for om muligl at drage Land
greven af Hessen-Darmsladt med ind i den samme Forbindelse, i alt
Fald faa ham til at medunderskrive Foreningen i Regensburg 1.
Geismar kom til Kassel 12. Jan. I den første Audiens erklærede
Landgreven bestemt, at han ikke vilde ancrkende Hertugen af Hannover
som Kurfgrsle og vilde lade sin Reprcesentani i Regensburg underskrive
alt hvad de protesterende Fyrsters Gesandter indgav Ul Rigsdagen. Det
vilde være meget ønskeligt, om man ogsaa kunde faa den schwabiske og
den frankiske Kreds med. I den første Konference med den eneste til
stedeværende af de hessen-kasselske Ministre Baron Johan v. Gortz, er
klærede denne, al Landgreven vilde underskrive Foreningen mod den 9.
Kur paa Grundlag af Fyrsteforeningen af 1662,ændret og indretlet efter
de nuværende Forhold. Det wolfenbuttelske Udkast fandl Landgreven
nogel »aigre« og mere tjenlig til et Manifest eller Fejdebrev end til en
Forening\ Derimod fik Geismar straks del Indtryk, at der ikke vilde
kunne opnaas nogel i del andet Punkt. Paa Grund af Landgrevens me
get intime Forbindelse med Kejseren, England og Nederlandene kunde
der næppe være Haab om, at Landgreven vilde gaa med til en Neutrali
letstraktat eller til al slutte sig til det tredje Parti. Landgrevens Adjutant
var lige kommel tilbage fra Kejseren med en Overenskomsi om den fore
staaende Kampagne, saa før dennes Slutning var der i alt Fald intet at
gøre. Paa en af Geismar indgivet skriftlig Memorial svarede Landgreven
22. Jan., at han ganske vist var stemt for Freden, men overfor Frankrigs
Angreb kunde man kun sætte en tapper Modstand og man kunde ikke
1 Memorial for J. F. Geismar so/n 1692 (Geh. Reg.)
mar lif, 16/i 1693 (Hessen B).
2 Rei, fra Geis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
