Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Nr. 22.
1693. 3. Marts.
atter slutte en for Riget skadelig Stilstand. Hvis alle lyske Fyrster, ogsaa
Kongen, kraftigt vilde støtte Riget, vilde man ogsaa snart kunne tvinge
Frankrig til Fred. Der var samtidig kommet en Gesandt fra Wolfenbut
tel, der, da Foreningen i Regensburg nu i Virkeligheden allerede var
sluttet, skulde forhandle med Landgreven om, hvorledes man skulde stille
sig i en saadan Positur, at der blev laget Hensyn Ul Fyrsiernes og Slæn
dernes Rettigheder. Wolfenbiittel vilde til dette Forrnaal holde 3000 Md.
parat. Geismar støttede af al Magi den wolfenbutlelske Gesandts Forslag,
men alt forgæves. Fra hessen-kasselsk Side gjordes gældende, at det syn
tes at gaa ud paa Dannelsen af et tredje Parti og Opvækkelsen af indre
Strid i Tyskland. Den i Regensburg sluttede Fyrsteforening maalte være
Basis, og i den var faslsat del nødvendige 1.
Geismar aflagde derefler et Besøg hos Landgreven af Hessen-Darm
sladl, der erklærede, at han vilde modscette sig den 9. Kur og at han
ikke havde nogen Betænkelighed ved at underskrive den foreslaaede Nul
litetsdeklaration 2.
I København haabede man efler Modtagelsen af Geismars første
Relationer, at det alligevel skulde lykkes al bevæge Landgrev Karl til at
slutte sig til den mellem Danmark. Munster og Wolfenbiittel planlagte
ncermere Forening til Forsvar mod alle, der vilde angribe dem, fordi de
ikke vilde anerkende den 9. Kur, og til al sende Gesandter Ul el paatænkl
Møde i Bremen eller Hamborg, men efter Modtagelsen af de senere Rela
lioner begyndle Regeringen i København at tvivle derom og gav Geismar
Ordre til at foreslaa Landgreven en partikulær defensiv Alliance med
Danmark for derved dog i nogen Maade al binde ham. Efter al Sagen
var droftet i Konsejlet 3. Febr., sendtes der Geismar et Udkast til en saa
dan defensiv Alliance, hvori Hjælpen var sat til 2000 Md. Fodfolk og
1000 Ryltere fra hver Side, at stille 2 Maaneder efter Rekvisitionen. Naar
Hjælpen var sat ens for begge Parter, skyldtes det, at Landgreven havde
ligesaa mange, om ikke flere, Lande indbefaltet i Alliancen end Kongen,
men vilde Landgreven, ligesom Kurfyrsten af Brandenborg havde gjort,
indbefalte alle Kongens Lande, kunde Kongens Hjælp forhøjes til en
4—5000 Md.
Til selve Alliancen skulde der slutle sig fire hemmelige Artikler:
1. Skønt Alliancen kun gjaldt fremtidige Fjender.og den nuværende Krig
var undtagel fra den, vilde Kongen dog gjøre alt for at de hessen-kas
selske Lande kunde blive fri for franske Indfald. 2. Landgreven lovede
ikke alene seiv at antage Kongens Mægling, men ogsaa ved sil Votum i
Fyrstekollegiet og paa andre Steder arbejde kraftigt for, at den blev an
laget af hele Riget og de øvrige Allierede. 3. Den i 1662 til Hævdelse af
den fyrslelige Slands Retligheder sluttede og nu udvidede Forening kon
2 Rei. fra Geismar u/a
1 Geismar til Jessen 28/i 1693 (Hesscn B).
1693 (Hessen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
