Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
Nr. 23. 1693. 14. Marts.
skoppen af Munsier med nogle Bemærkninger til Traktaten. I Art. 2
ønskede Biskoppen efter Ordene »des reichs nachtheih indsat Ordene
ygestall einem jeden hohen paciscenten frey bleibl pro communi bono
Imperii das seinige nach wie vor beyzutrageni for at betage de Rigs
stænder, der stod i den fejlagtige Formening, al denne partikulære For
bindelse tilsiglede at opvække en indre Uro til Fordel for den fælles
Fjende, alle Skrupler. I Art. 6 ønskede han ved Fastsæltelsen af den
danske Hjælp og Bestemmelsen om de 2000 Md., der skulde holdes i
Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, iilfejet: »ausser denen ordinari
guarnisoneni, for at man, da de besalte Pladser i Grevskaberne ikke
burde evakueres, snarere og sikrere kunde faa den virkelige Hjælp. Her
tugerne af Wolfenbultel var særlig inleresserede deri, da de harligere
kunde hjælpes fra Oldenborg og Delmenhorst end gennem Meklenborg.
De haabede, at Kongen vilde gaa ind derpaa, da Grevskaberne var frugt
bare paa Korn og Fourage og havde en Søhavn, der ikke kunde spærres.
I Art. 9 ønskede Biskoppen indsat Ordene »und wird unter denen ubrigen
saballernen officieren der rang nach dem aller der charge und anzeige
der palenlen observireU. Med Hensyn til Art. 12, hvori fastsattes, at
Traktaten skulde være perpetuerlig, bemærkede Bispen, al han for saa
vidt ikke havde noget mod et vedvarende Forband, men da hans Succes
sion ikke var arvelig, kunde han ikke slutte et saadant. At forelægge
Traktaten for hele Kapitlet var af flere Grunde betænkeligt, men han
vilde privat tale med Domdekanten og nogle andre Prælater om Nyttig
heden af at slutte en defensiv Alliance med nogle af Naboerne til Hæv
deise af Fyrsternes Rettigheder i Kursagen. Han haabede derfor, at Kon
gen og Hertugerne af Wolfenbultel vilde gaa ind paa de af ham fore
slaaede 5 Aar, da der jo før Udløbet af den Tid kunde forhandles om
Prorogation af Traktaten.
Den hemmelige Artikel foreslog Bispen foreløbig hell at se bort fra,
da den var af noget offensiv Natur og, hvis der kom noget ud om den,
vilde kunne give Anledning til stor Animositet og Forbilrelse,ja maaske
endog til Ruptur og til, at andre, der favoriserede Celle og Hannover,
slutlede sig sammen, saa det siden, naar Tilfældet virkelig indtraf, kunde
blive vanskeligt at rejse Modsland derimod 1. De wolfenbullelske Herluger
gik ind paa de af Biskoppen af Munsier ønskede Ændringer og Chri
stian V skrev straks til Ehrenschild om al meddele Schwartz, at han og
saa bifaldl de mimsterske Bemærkninger til Traktaten og vilde se bort
fra den hemmelige Arlikel i det Haab, al man ved en anden Lejlighed
1 Rei. fra Mencken Va 1693 (med Kopi af Biskoppen af Munsters Skr. t.
Hertugerne af Wolfenbultel 9/a 1693 (n. St.)) (Brunsvig-Lyneborg B). General
løjtnant Schwartz t. Ehrenschild 10/s (n. St.) 1693 (med de mimsterske Monita)
(Munster A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
