Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 1693. 17. Marts. Nr. 24.
Iralitet under de nuværende Forhold var bedsl for de nordiske Kroner.
De Traktater, han før den nuværende Krig havde slutlet med nogle af de
mod Frankrig allierede Magler, hindrede ham heller ikke i at være neu-
Iral. Men der burde saa ogsaa, som Oxenslierna slærki pointerede, sluttes
Neutraliletstraktater med Frankrigs Modstandere, og man ønskede at
vide, om Danmark var villig dertil. Karl XI var rede til at forhandle
med Christian V om Fredens Genoprettelse, men man maatle passe paa,
at det ikke kom til at se ud som en Forbindelse, der vilde tvinge nogen.
Sverrig var af den Grand gaaet den simpleste Vej, at tilbyde sin Mæg
ling aden Omsvøb eller Forbindelse med andre. Man maalte derfor nu
først overveje, hvorledes man kunde faa de stridende Parter til at er
kende de nordiske Kroners gode Hensigi. Åt gaa Ul Repressalier og en
skarpere Oplræden mod Sømagterne krævede en større Udrustning af
Orlogsskibe og stor Bekostning. Man burde derfor først se, om det virke
lig var nødvendigt. Man burde efter Sverrigs Mening foreløbig nøjes
med Konvojerne og afvente, hvorledes Sømagterne vilde stille sig, naar
Traktaten mellem Danmark og Sverrig var blevet notificeret dem 1.
For at faa Sverrig til at gaa med til fælles Oplræden fik Stockfleth
ogsaa Ordre til at meddele Oxenslierna, at under de Forhandlinger, der
førtes i København med den nederlandske Gesandt Amerongen, havde
denne stillel saadanne Forslag, at Christian V nok vilde være gaaet ind
paa dem, men af Hensyn til sin Traktat med Sverrig havde han straks
forlangt, at Sverrig ogsaa skulde være indbefatlet i Traktaten, idet Eng
land og Nederlandene skulde love, at de ligeledes paa rimelige Vilkaar
vilde enes med Sverrig om Farten paa Frankrig og Erstatning for de
opbragle Skibe. Amerongen og Molesworth havde dog erklæret, at de
ikke kunde gaa ind herpaa, da de kun havde Ordre til at forhandle med
Danmark, men ikke med Sverrig, og de havde ladet forslaa, at hvis Dan
mark fastholdt Fordringen med Hensyn Ul Sverrig, var det ikke at haabe,
at der kom noget ud af Forhandlingen. Det var heraf tydeligt, at Sø
magterne var meget misfornøjede med Forbindelsen mellem Danmark og
Sverrig og vilde gøre ali for at bryde den. Christian V haabede dog be
stemt, at Karl XI vilde være enig med ham i, at de burde holde absolut
sammen og ikke skilles fra hinanden, hvad der saa end tilbødes dem 2.
Senere sendtes der Stockfleth en Ekstrakt af de med Amerongen og Mo
lesworth førte Forhandlinger til Overlevering til de svenske Ministre, for
at disse deraf kunde se, al Christian V havde krævet, al der før Afslui
ningen af Overenskomsterne med Danmark ogsaa skulde være sluttet en
Overenskomst med Sverrig og være givet dette Land Satisfaklion ®.
Christian V gav samtidig Stockfleth Ordre til paany at insistere paa
1 Rei. fra Stockfleth %, 9/s (med det svenske Svar) (Sverrig B). 2 Chr. V
t. Stockfleth 4/s 1691 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Stockfleth n/s 1691 (med Eks
trakten) (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
