Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 1693. 17. Marts. Nr. 24.
hvem Indiskreiionen skyldles,og at denne stadig modarbejdede de danske
Forslag. Da den nederlandske Gesandt Jakob Hop i November kom til
København for at foreslaa en nærmere Alliance mellem Danmark og Sø
magterne og forhandle om Overladelsen af en 4—5000 Md. danske Trop
per til disse, Spærring af Kongens Havne for franske Kapere og Indslil
ling af al Handel paa Frankrig,fik Luxdorph Ordre til at soge hemme
lig Audiens hos Karl XI seiv, meddele denne disse Forslag og høre hans
Mening om dem, da det var nødvendigt, at Danmark og Sverrig stod
sammen i den Sag og holdl deres Forhandlinger hemmelige for at belage
alle ethvert Haab om en Adskillelse af Danmark og Sverrig. Luxdorph
skulde meddele de svenske Ministre det samme og kræve en positiv Er
klæring. Luxdorph skulde ogsaa nu søge at faa en Erklæring af Karl XI
om, at denne vilde modsætle sig den hannoveranske 9. Kur 1.
Luxdorph indgav da ogsaa en Memorial, hvori han stærkl frem
hævede, al denne Kar stred mod det tyske Riges Fundamentallove, den
gyldne Bulle og den weslfalske Fred. Da de tyske Fyrster stadig blev
ved at henvende sig til Christian V for ved hans Mellemkomsl at faa
Sverrig til som Garant for den westfalske Fred at erklære sig imod den
foreslaaede nye Kur, havde Christian V ikke kunnet undslaa sig for at
foretage en saadan Henvendelse og han haabede, at Karl XI vilde tage
Hensyn til hans Ønsker. 1 den Resolution, der l.Dec.gaves herpaa,hen
visles til, at da Sagen første Gang tilkendegaves Karl XI, hed det sig, at
Kuren var saa godt som enslemmig bevilget af Kejseren og Rigets Slæn
der. Karl XI havde derfor ment, at han heller ikke burde modsætte
sig Kuren, dog med Forbehold af den fyrstelige Stands Rettigheder, saa
meget mere som ingen af de mod Kuren protesterende Fyrster havde
henvendt sig til ham. Han undte ogsaa gerne det brunsvig-lyneborgske
Hus al den Fordel, det kunde faa uden Skade for andre. Da han nu
havde erfarei, al det forholdt sig hell anderledes med Kursagen, vilde
han lage denne under fornyet Overvejelse, men mente dog, at man frem
for alt maatte undgaa at gøre noget, der kunde forstyrre Enigheden i
Rigel. De svenske Ministre i Wien og Regensburg havde nu faaet Ordre
til at hævde Fyrstestandens Rettigheder og kræve nærmere Oplysninger om
den Beslutning, som nogle af de kurfyrstelige Ministre i Regensburg
havde fatlet angaaende den hannoveranske Kur samt reservere Karl XI
hans Stamhus’s Rettigheder2. Karl XI erklærede ogsaa, at han stadig var
villig til at forhandle med Christian V og Fyrslerne i det tyske Rige om
Kursagen. Luxdorph var rei fornøjet med denne Resolution. Paa enkelte
Chr. Vt. Luxdorph 28/u 1692 (Geh. Reg.). 2 Der sigtedes herved
til, at de 4 Kurfyrster i deres Samtykke til den 9. Kur af Hensyn til den ka
tholske Del af Kurfyrstekollegiet havde erklæret, at den pfalziske Kur ikke
maatte tilfalde en protestantisk Fyrste, hvilket vilde kunne komme til at skade
den Arveret, som Karl XI mente at have i det pfalziske Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
