Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 509
1693. 17. Marts.
Reitiqheder. Juel mente dog at kunne forsikre Christian V og de tyske
prolesterende Fyrster om, ai Sverrig ikke vilde gaa derudover og ikke
var til Sinds nogensinde at sadle en Hest for Hannover 1.
Del eneste, der herefter syntes at kunne komme ud af Juels Sen
delse, var en ny Traktat angaaende Hævdelsen af den frie Handel. Her
om holdtes en Konference U. Febr., hvori foruden Oxenstierna og Gyl
denstolpe ogsaa Præsidenten i Kammerkollegiet Grev Fabian Wrede del
tog. Skønt Juel var nogel belænkelig ved det, overgav han dog et lige
fremt Udkast til en ny Traktat: 1—2. Begge Konger vilde slutte sig sam
men og ikke mere finde sig i den Skade, der hidtil var tilføjet deres egne
og deres Undersaatters Skibe af de krigende Parler; hvis der ikke ydedes
dem Ret, vilde de seiv skaffe sig den. 3. Begge Kongers Minislre hos de
krigende Parler skulde derfor saa snart som muligt paa den Maade, man
blev enig om, tilkendegive, at de krævede Satisfaktion for den Skade, som
begge Konger og deres Undersaatter havde lidt af de krigende Parters
Orlogsskibe og Armalører, med Overgivelse af en fuldkommen Specifika
lion af den Skade, man kendle, og Reservation af mulig yderligere Skade.
Man skulde kræve, al alle Voldsomheder herefter hørte op og at ingen af
de to Kongers Undersaatters Skibe herefter forstyrredes eller opbragtes,
men troedes paa deres Søpas, dog vilde de to Konger alvorligt straffe all
Lurendrejeri, som maatte finde Sted. Hvis de krigende Parler ikke inden
en bestemt Tid frigav de anholdte og endnu til Slede værende Skibe og
straks alvorligt forbod og hindrede al Anholdelse og Skade, havde Kon
gerne bestemt beslullet at skaffe sig seiv Ret. 4. Kongerne var derfor blevne
enige om, at hvis de seiv og deres Undersaatter ikke fik fuldstændig Satis
faktion, vilde de hver for sig lade arrestere saa mange af den Potentals
Skibe, som havde opbragt eller anholdl deres Skibe, som de mente var
tilslrækkelige til at faa Satisfaktion af, og ikke frigive noget af Skibene,
førend begge Konger havde faael Satisfaktion eller, hvis nogel af Skibene
maatte frigives for at bevare Ladningen, før der var stillet borgerlig Kaution
for Skib og Ladning. Kunde man ikke paa én Gang arrestere saa mange
Skibe, som var nødvendige for al faa Satisfaktion, vilde begge Konger
fortsætte med Arrestationen, indtil man havde anholdl Skibe nok. 5. Gik
der Bekostning med til de arresterede Skibes og Varers Bevaring, skulde
den falde paa Ejeren, da Kongerne ikke havde givel Grund dertil. 6. For
at hindre, at Købmænd ved deres List eluderede de to Kongers Hensigt,
vilde de befale deres Undersaatter ikke at indskibe Gods i den Potentals
eller Stats Skibe, som de agtede at arrestere; skeie del, vilde Varerne være
at betragle som filhørende den, hvem Skibet tilhørte; ej heller maatte de
to Kongers Undersaatter tillade, at der midlertidig transporteredes eller
solgtes Skibe til dem. 7. Skønt det stod begge Konger frit for at afhandle
den Skade, deres Undersaatter havde lidt, lovede de dog hinanden, al seiv
Rei. fra J. Juel Va, Va 1693 (med Protokol over Konfer.) (Sverrig B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
