Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1693. 17. Marts. 511
Fra de svenske Kommissærers Side fremførtes i Konferencen for
skellige Betænkeligheder ved at gaa til Repressalier: Modparten kunde
gaa til Modrepressalier og hindre al Sejlads. De Konvojskibe og Handels
skibe, som nu var udenlands, kunde blive opbragte. Al Tilførsel kunde
blive hindret, og Sverrig komme til at lide Mangel paa Varer, som var
nødvendige, særlig Salt. Al Udførsel af svenske Varer kunde ogsaa blive
slandsel, hvilkel vilde være til stor Skade for Bjærgværkerne og for hele
Handelen, ikke alene i Sverrig og Finland, men ogsaa i Ingermanland,
Estland, Finland og Pommern. Handelen kunde saa ogsaa gaa andre
Steder hen. — Men paa den anden Side maatte man ogsaa gribe til al
vorlige Midler, da alle Remonstralioner inlet havde hjulpet; lod man det
gaa som hidlil, vilde i Virkeligheden ogsaa hele den svenske Handel blive
ødelagt. Al Uret var ogsaa paa Kapernes Side og Repressalier desuden et
lovligt Middel Ingen af de stridende Parter vilde sikkert heller have In
teresse i al gaa til Modrepressalier, da de nordiske Kroner saa kunde
gøre dem saadanne Vanskeligheder, at de ingen Ngtte fik deraf. Den Sa
tisfaktion, de lo Konger forlangte, kunde ikke uden Uret nægtes og var
heller ikke saa stor; Generalstalerne og Provinsen Holland billigede hel
ler ikke Kapernes Overgreb. Man kunde ogsaa nok bringe de Konvojer
og Skibe, som var udenlands, i Sikkerhed. Salt kunde man ogsaa faa
fra Trankrig, Tyskland og Polen. De svenske Varer var ogsaa nødven
dige for de fremmede. De kom til Slut til den Konklusion, at man
burde bringe det til Udførelse, som i de to nordiske Kroners tidligere
Forbund var besluttel til Handelens Forsvar, kun maatte man blive nær
mere enig om Tiden og Maaden.
De svenske Kommissærer overgav derefter ogsaa el Udkast til en ny
Traktat, indeholdende 10 Artikler: 1. Skønt den i den forrige Traklats
3. Arlikel omtalte Foranledning til al skride til Beslaglæggeise og Repres
salier længe havde eksisteret, og begge Konger hos begge Parter havde
forelaget tilbørlige Henvendelser om Relfærdighed og Satisfaktion og for
gæves ventet derpaa langt ud over den fastsatte Tid, vilde begge Konger
dog, for at vise deres Villighed til en mindelig Overenskomst, gennem
dei es Ministre i Udlandel endnu en Gang og inden Udgangen af Marts
anmode om fuldslændig Satisfaktion, hver Konges Ministre for begge
Kongers Undersaatter, for de af de krigende Parters Krigsskibe og Kapere
opbragte Skibe og Varer, ledsagel af en fuldkommen Specifikation over
den lidte Skade, saa vidt den kendes, og med Reservation af hvad der
yderligere maatte erfares; endvidere skulde Ministrene anmode om Ophør
med disse Voldsomheder og fri Passage for begge Kongers Undersaatters
Skibe paa deres rigtige Søpas, dog med Tilbad om, at begge Konger al
vorligt vilde straffe all Lurendrejeri, som maatte finde Sted. Ministrene
skulde desuden lilkendegive, at de to Konger ikke længere kunde finde
sig i, at de krigende Parter under forskellige Paaskud imod klare Trak
laler og Neutraliteten forstyrrede deres Undersaatters Søfart eller gjorde
sig Ul Dommere i Sager, som ikke henhørte under dem. Saafremt de
krigende Parter ikke uden videre Ophold vilde frigive de arresterede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
