Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 1693. 17. Marts. Nr. 24.
slraks at opsæile Udkastene. Endvidere ønskede JensJuel nogle Ændringer
og Tilføjelser i del svenske Udkast, hvoraf de vigligsle var: I Art. 2 i
Slufningen ønskede han tilføjet: »hvilcke skepp dock bagge Deras Mat.
Mat. siålf, så framt salisfaction eg folgde, villia anhålla tåta och sig
dåraf helhaling forskaffa«. De svenske Kommissærer gik ind derpaa,
skønt de mente, at del allerede fremgik af del foregaaende. I Art. 8 øn
skede Jens Juel i Slulningen tilføjet: »och del på samma tiid som om de
andre foreenat d/-«, hvilket de Svenske ligeledes gik ind paa. I Art. 9
ønskede Jens Juel Ordene i>emoot traclaler och neutralitets rått« udeladt,
da nogle af de i Krigen deltagende Magter ved Forlolkningen heraf tog
Anledning til at chikanere Danmark og Sverrig, i alt Fald burde disse
Ord ikke optages i de Memorialer, som de to Kongers Minislre skulde
indgive. De Svenske holdt paa, at Ordene ikke kunde udelades i selue
Traktaten, da de var Fundamentet for Sagen, men nok i de Memorialer,
som Ministrene skulde indgive, for ikke at give Sømagterne Anledning til
Chikane.
Jens Juel ønskede ogsaa optaget en Artikel om Konvojerne. Begge
Kongers Konvojer, Orlogs- og andre armerede Skibe skulde vise begge
Parters Undersaatters Skibe alt Venskab, hvor de kom sammen, og ikke
tillade, at noget af dem i deres Nærværelse blev krænket, end sige bort
taget. Til Konvoj til Frankrig skulde hver af Kongerne tre Gange om
Aaret stille et Orlogsskib paa mellem 40 og 50 Kanoner, der skulde følges
ad og vekselvis føre Kommandoen. Rejserne skulde foregaa Midten af
Marts, Midten af Juli og Midten af November. De svenske Kommissærer
erklærede sig enige heri, dog kunde den første Rejse ikke foregaa før i
Midten af Maj, da de svenske Skibe ikke før den Tid kunde komme ud
af Skærene. Det blev Aftalen, at Jens Juel skulde indgive et fuldstændigt
Udkast til Grev Wrede, som de saa siden kunde drøfte i Fællesskab og
blive enige om. Man blev ogsaa enig om, at der i Udkastet skulde ind
føres en Passus om, at ingen af Kongerne vilde tage fremmede Skibe
under deres Konvoj og heller ikke Varer, som var Kontrabande, med
mindre de var bestemte til Steder, som ikke var indviklede i Krigen, eller
skulde bengttes til Beskyttelse mod Tyrkerne. Hvad der skulde anses for
Kontrabande, beroede paa hver Konges Traktater med de krigsførende
Magter.
Jens Juel henstillede ogsaa, om det ikke vilde være heldigt, at hver
af Kongerne, for at give Traktaten større Eflerlryk, udrustede, om det
saa kun var en 3—4 Skibe. De Svenske var dog ikke tilbøjelige til at
forpligte sig til noget saadant, da de altid, hvis det blev nødvendigt, i
Løbet af lb Dage kunde udrusle en Eskadre. Et Forslag af Jens Juel
om enten al udvide denne Traktat til at skulle gælde, saa længe Krigen
varede, eller forlænge den af Stockflelh sluttede Ålliance, der udløb 1.
Febr. 1695, lovede de Svenske at ville referere for Karl XI.
Jens Juel lilslillede derefter Grev Fabian Wrede et Udkast til Artik
len angaaende Konvojerne. Disse skulde sejle fra deres Samlingsplads
15. Maj, 15. Juli og 15. Nov. Samlingspladsen skulde være Flækkerø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
