Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 24. 1693. 17. Marts. 515
hvovfra man skulde gaa direkte til Kanalen og først bringe de Skibe i
Sikkerhed, der skulde til Nanies eller en Havn paa denne Side af Nantes,
siden de Skibe, der skulde til Bordeaux, Rochelle eller nogen Havn mel
lem disse Byer og Nantes. Naar det var besørgel, skulde Konvojskibene
blive liggende ved St. Oleron eller St. Martin en 6 Ugers Tid og vente
paa Købmandsskibene. De Købmandsskibe, der ikke gjorde sig færdige i
den Tid, maatte enten sejle tilbage paa egen Risiko eller afvenle den an
den Konvoj. Udkastet indeholdl tillige de Beslemmelser om Ikke-Mod
tagelse af fremmede Skibe og om Kontrabande, hvorom man lidligere
var bleven enig. Jens Juel vilde ogsaa have hafl Spørgsmaalel om Mæg
lingen debatieret, da han heri mente at kunne vente Støtte af Grev Wrede,
der havde udlall, at Mæglingen kun kunde vente ai blive antaget, hvis
begge de nordiske Konger enedes om at tilbyde den. Oxenstierna afviste
dog straks Debatten om delte Spørgsmaal med den Bemærkning, at
Karl XI vilde have hvert Spørgsmaal behandlel for sig og del ene efter
del andet. Oxenstierna vilde ikke have Wrede med ved Behandlingen af
den Sag 1.
Der indlraadte nu nogen Standsning i Forhandlingerne, da baade
Karl XI og Bengt Oxenstierna rejste til Upsala i Anledning af Jubilæel
ved Universitetet. Christian V havde imidlertid resolveret paa det tit ham
sendte svenske Traklaiudkast og i det hele billiget dette, kun ønskede
han, at Terminen for Repressaliernes Begyndelse blev sat saa kort som
muligt, i alt Fald til en Tid, da Sømagternes Handelsskibe endnu var i
Søen. Endvidere ønskede han i Art. 2 Slutningen om Ikke-Anholdelse af
de Skibe, der var bestemte til eller kom fra den ene eller den anden af
de to Kongers Lande, udeladt, da den kunde give Anledning til Misbrug.
Artiklen angaaende Repressalierne ønskede han affattet saaledes, at begge
Konger skulde begynde disse paa samme Dag. Ingen af de to Konger
maatte heller alene forlige sig med nogen, som skulde give Satisfaklion,
del skulde ske i Fcellesskab. — Kunde Jens Juel ikke opnaa alt dette,
maatte han dog slutte saa godt han kunde, og han skulde heller ikke
opsætle Afsluttelsen af Traktaten af Hensyn til Mæglingen eller de andre
Sager, han havde i Kommission. Han maatte give de svenske Kommis
særer Haab om Gaver, hvis Traktaten kom i Stand. Hvis kun Handels
traktaten bragles i Orden, vilde Christian V give hver af de tre svenske
Kommissærer 1000 Dukater; hvis der kunde udrettes mere, vilde han
forhøje Gaverne 2.
Ejter Karl XI s og Oxenstiernas Tilbagekomst fra Upsala genoploges
Forhandlingerne. Den 11. Marts bragte den svenske Sekretær Åkerhielm
Rei. fra Jens Juel "2/« 1693 (med J. Juels Bemærkninger til det svenske
Traktatudkast og de svenske Kommissærers Svar derpaa samt J. Juels til Wrede
sendte Udkast til Artiklen om Konvojerne) (Sverrig B). 2 Chr. V t. J Juel
24/2 169 3 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
