- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
541

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 26. 1693. 12. Juli. 541
skrev i Sledet til Dronning Charlotte Amalie og bad denne undskylde
Forsinkelsen hos Kongen. Denne forlængede ogsaa Ratifikationsfrislen,
men der kom stadig ingen Ralifikation fra Enkegrevinden. Christian 7
skrev da 28. Nov. 1691 et skarpt Brev til denne, hvori han bebrejdede
hende, al han, aden at angive nogensomhelst Grand, saa længe havde
undladt at ratificere del slaltede Forlig. Kongen kande ikke forslaa, hvad
der havde bevægel hende dertil, om del var Sidehensyn eller Lyst til al
behage fremme.de. Han havde egentlig haft god Grand til at tage sine
Indrømmelser hlbage og lade del komme til dei ydersle, men havde dog
af Hensyn til den ange Greve hidlil ikke villel gore det. Da han imid
lerlid havde Overformynderskabel for denne og ogsaa havde den Pligl
at bringe Grevens Bedstefaders Testamente til Udførelse, maalte han
paase, at den unge Greve blev opdragel i sine Fædres Religion og fik de
ham tilfaldne Godser gjort fri for Gceld. Han gav derfor Enkegrevinden
endna en Frist paa 6 Uger til Indsendelse af Ratifikalionen, men kom
denne ikke inden Udlobel af denne Tid, vilde han ikke tnere være bandet
Ul Traktaten, men forbeholde sig seiv, Hertugen af Pløn, Medformyn
derne og de grevelige Kreditorer al deres ReU.
Herpaa svarede Enkegrevinde Charlotte Amélie 6. Febr. 1692. Del
var med den største Sorg, han saa, at Christian V var af den Mening,
at det skyldtes Uvilje fra hendes Side og avedkommende Hensyn, at hun
ikke havde ralificeret den afslattede Traktat. Hun havde kan én Tanke,
hendes Sons Vel. Da baade hendes egen og hendes Sons økonomiske Stil
ling var yderst slet, saa han godt, at seiv et magert Forlig vilde være al
foretrække, og avedkommende Hensyn havde ikke spillet ind hos hende.
Efler sin Afrejse fra København havde han raadspargl flere upartiske
Folk i Tyskland og stadig fandel flere og flere Utydeligheder og Vanske
ligheder i Traktaten, som hun maalte forebringe Kongen. Hun vilde være
vendt lilbage til Danmark for al gøre del og havde skrevet til Dronnin
gen for at undskylde Forsinkelsen hos Kongen. Hun havde dog ikke fra
v. Halem kunnel faa de Papirer, som Kongen havde lovel hende til hen
des Oplysmng. Siden havde han haft det Uheld at falde, hvilkel ogsaa
havde forsinkei Refsen. Han sendte saa for over et Aar siden sin Raad
7 inckler til København for at gøre Kongen Forestillinger angaaende de
vanskelige Punkler. Men man lod denne forslaa, al hans Forestillinger
ikke vilde være Kongen velkomne, og al Sagen bedsl kunde ordnes, naar
han seiv kom til København. Han rejste saa til Åachen for at blive hel
bredet, men Karen hjalp ikke saa meget, al hun kande forelage Refsen
hl København, da hun maalte rejse over Havel. Da han kom lilbage fra
Åachen, blev endelig hendes Søn alvorligl syg med flere Tilbagefald. Det
var i dei hele vanskeligl al rejse for en Kvinde i hendes Alder og med
Chr. Vt. Enkegrevinde Charlotte Amélie 28/u 1691 (T. K. I. A Korre
spondanceakter II).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free