Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 1693. 29. Sept. Nr. 27.
rdse, egenmægiig at sætte sig i Besiddelse af Lauenborg, og endna mere
Kurfyrsten af Sachsen. Ingen af Naboerne saa heller gerne, at Brunsvig-
Lyneborg forøgede sin Magi. Spørgsmaalet var kun, om Kongen skulde
gaa til alene at jage Brunsvig-Lyneborgerne ud eller afvenle, hvem der
vilde slutte sig til den ene eller den anden af Præiendenterne. Det sidsie
vilde efter Ehrenschilds Mening være det sikreste, særlig hvis Kursachsen
og Brandenborg kunde enes om Successionen og om i Fællesskab at gaa
mod Brunsvig-Lyneborg. Kongen kunde saa sende dem en Del af sine
Tropper til hjælp og anvende Resten til at jage Brunsvig-Lyneborgerne
ud af Hertugen af Gollorps Lande. Men kunde Kursachsen og Branden
borg ikke enes, var det betænkeligt at sende nogen af disse Hjælp, da
det vilde siøde den anden. Man maatte saa hellere holde sig neuiral i
Striden om Sachsen-Lauenborg og anvende Tropperne til at jage Sven
skerne og Brunsvig-Lyneborgerne ud af Hertugen af Gottorps Lande\
Kurfyrsten af Sachsen havde straks, da han erfarede Hertugen af
Sachsen-Lauenborgs Død, anmodet Christian V om paa hans Vegne at taqe
Sachsen-Lauenborg i Besiddelse med de nødvendige Tropper, da Kurfyr
sten seiv var fraværende fra sit Land og hans Tropper i Felten mod
Frankrig. Denne Anmodning salte den danske Regering i ikke ringe
Forlegenhed. Først en Maaned efter besvarede den Kurfyrstens Skrivelse.
Kongen erklærede, at det vilde have været ham kært at opfylde Kurfyr
stens Ønske, men da Kejseren siden Afsendelsen af Kurfyrstens Skrivelse
havde taget Sachsen-Lauenborg i Sekvesler, vidsle Kongen ikke, hvad
Kurfyrsten under disse forandrede Forhold vilde gore, og havde derfor
foieløbig ikke villet sende Tropper ind i Sachsen-Lauenborg, særlig da
Kui fyrstens Minister i Hamborg ogsaa havde anset det for betænkeligt.
Da Fyrst Johan Georg af Anhalt-Dessau 30. Sept. anmodede Christian V
om Hjælp til at komme i Besiddelse af Sachsen-Lauenborg, nojedes Chri
stian V ogsaa med at henvise til, at Kejseren nu havde taget Sagen i sin
Haand, hvorfor han haabede, at Fyrsten vilde underkaste sig dennes
Kendelse. Den samme Henvisning til at lade Kejseren afgøre, hvem af
Præiendenterne der var bereltigel til Successionen i Sachsen-Lauenborg,
fik ogsaa Hertug Georg Vilhelm af Celle, da han 3. Okt. underrettede Chri
stian 1 om Grunden Ul, al han havde taget Sachsen-Lauenborg i Be
siddelse2.
Der var dog ikke megen Sandsynlighed for, at Brunsvig-Lyneborgerne
vilde underkaste sig Kejserens Afgorelse eller gaa ind paa frivilligt al
trække deres Tropper tilbage, og for en Magtanvendelse imod dem var der
store Hindringer. Hverken Kurfyrsten af Sachsen eller Kurfyrsten af
Brandenborg havde i Virkeligheden i Øjeblikkel Tropper til Disposition
1 Jessen t. Ehrenschild 9/io 1689. Ehr. t. Jessen 8/io, u/io 1689 (T. K. U. A.
Alm. Afd.). " Chr. V t. Kurf. Johan Georg af Sachsen, Fyrst Johan Georg
af An halt og Hert. Georg Vilh. af Celle 26/io 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
