Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 1693. 29. Sept. Nr. 27.
Lente mente nu, at Sagen var i Orden, og vendte lilbage til Berlin,
men der opslod straks nye Vanskeligheder. Kurfyrslen af Sachsen vilde
ikke alene have den tidligere Possession af Landet, men ogsaa selve Ad
ministrationen og alle Indlcegterne af Lauenborg med alle deraf flydende
Reitigheder, saaledes Sæde og Stemme paa Rigsdagen, saalænge Striden
varede, og Garanti derfor mod alle. Danmark og Brandenborg skulde
endvidere udvirke Restitulionsdekreter hos Kejseren og et Forlig med An
halt somt opgive enhver Fordring paa Sachsen og Lauenborg for deres
Assistance. Det vilde man dog ikke gaa ind paa fra brandenborgsk Side,
da Sachsen ikke tidligere havde haft det nu forlangte; del vilde sikkert
ogsaa irritere Kejseren. Lente, der stadig var bange for, at det skulde
komme til en Forstaaelse mellem Sachsen og Brunsvig-Lyneborg, vendte
derfor straks tilbage til Torgau for at hindre dette\
Christian V var i og for sig lige glad med, hvorledes del blev ord
net med Adminislrationen og Indtægterne af Lauenborg, naar han kun
kunde opnaa sit Hovedformaal, ai faa de forhadle Brunsvig-Lyneborgere
ud af Landet. Lente fik Ordre Ul fremfor alt at arbejde herfor, men
soge at overbevise Kurfyrslen om, at man samtidig maatle undgaa at
fornærme Kejseren. Christian V var villig Ul at staa som Medgaranl for
det, der beslulledes, og Liliencron vilde ogsaa faa Ordre til at støtte Sach
sen hos Kejseren for at opnaa de Restiluiionsmandater, som Sachsen øn
skede før Eksekutionen, men Christian V beivivlede rigtignok, at Kejseren
vilde give saadanne, saa dei vilde være heldigt, om Sachsen vilde afslaa
fra dette Forlangende, da del gjaldt om at faa Brunsvig-Lyneborgerne
ud af Landet, før de satte sig altfor godt fast. Flere af de kejserlige Mi
nisire var ogsaa brunsvig-lyneborgsksindede, og England og Nederlan
dene vilde sikkert raade Kejseren til at forhindre en voldsom Fjærnelse
af de brunsvig-lyneborgske Tropper fra Lauenborg. Christian V saa der
for helst, at man straks gik til al fjærne de brunsvig-lyneborgske Tropper
fra Lauenborg, og at Sachsen opsalie et eventuelt Forlig med Anhalt,
indtil det var sket. Skøni hans Deliagelse i Ekspcdilionen vilde komme
til at koste ham ikke saa lidt, og Garantien lei kunde bringe ham i Strid
med hans Naboer, vilde han dog af Hensyn Ul Sachsen paatage sig Fjær
nelsen uden at kræve nogen Erstatning derfor, naar Kurfyrslen ogsaa
vilde stille el passende Kontingent og vilde gøre fælles Sag med ham 2.
Det viste sig dog umuligt at forene de brandenborgske og sachsiske
Interesser. Brandenborg vilde ikke indrømme Sachsen den forlangte fuld
stændige Administralion og Nydelse af Lauenborg. Kurfyrslen vilde nok
gaa ind paa en kejserlig Sekvestration, men ikke lade Godens og Reichen
bach direkte udfore den. I den nedersachsiske Kreds kunde Kejseren kun
handle gennem Kredsdirektørerne, og det vilde være farligl at indrømme
1 Rei. fra Lente 7/i, n/i 1690 (Brandenborg B). Chr. Vt. Lente 18/i 1690
(Geh, Reg.). 2 Chr. Vt. Lente 18/i 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
