Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 577
1693. 29. Sept.
Huset Anhalt; Kongen og Kurfyrsten skulde blive enige om Antallel af
de Tropper, enhver af dem skulde stille til Fjærnelsen af Brunsvig-Lyne
borgerne fra Sachsen-Lauenborg, dog skulde Anhalt afholde Udgifterne
derved og Tropperne skulde affægge Ed til Anhalt. De danske Ministre
lod dog forslaa, at de godt var klare over, at Foretagendet først kunde
udføres efler Krigens Slutning. Kurfyrsten mente dog, at Overenskom
sten saa ogsaa helst skulde udsættes, da der var den Fare, al Kurfyrsten
af Sachsen fik Nys om den og saa i Forening med Sverrig, Brunsvig-
Lyneborg og andre traf Forholdsregler herimod. Fra dansk Side fast
holdt man dog Ønsket om at faa en Overenskomst sluttet med det samme,
da man var bange for, at Brandenborg, der i Øyeblikket stod i rei godt
Forhold til de brunsvig-lyneborgske Hertuger, skulde træffe en ensidig
Overenskomst med disse om Sagen. Fra dansk Side foresloges derfor, at
de to Fyrster under Henvisning til, at del af Hensyn til deres Landes
Beliggenhed var af stor Betydning for dem, al de nuværende Indehavere
af Lauenborg blev sat ud af deres egenmægtig grebne Besiddelse, og at
Landet tilligemed Hadeln igen blev overgivel til den riglige og ncermeste
Lenssuccessor, skulde erklære, at de ikke saa noget bedre Middel dertil,
end at de i Kejserens Navn tog de sachsen-lauenborgske Lande i Besid
delse og holdt dem besat med en fælles og lige stor Styrke Ul Bedste for
den retmæssige Successor. Da begge Fyrster ansaa Huset Anhalt for den
rette Successor, forpliglede de sig ogsaa til ved alle Midler, dog uden
Skade for del almindelige Væsen,at arbejde derfor og garantere hinanden
mod alle deraf opstaaende Stridigheder. Kurfyrsten vilde dog ikke an
tage dette Udkasl, som han fandt for skarpt. Han vilde kun gaa ind
paa en meget hemmelig Arlikel, hvorved begge Parter forpliglede sig til,
indtil Sagen var fuldstændig afgjorl, at støtte Anhalls Krav og anvende
ikke alene deres bona officia hos Kejseren, Riget og andre, men ogsaa
andre kraftige Midler for al skaffe Huset Anhalt Sachsen-Lauenborg, saa
snarl del kunde ske uden Skade for det almindelige Væsen. Der skulde
siden sluttes en nærmere Overenskomst om, hvorledes dette kunde ske.
Det lykkedes ikke at naa til nogen Forslaaelse om Artiklen og den
bortfaldt helt 1.
Christian V havde dog ikke dermed opgivet sine Planer om at faa
Brunsvig-Lyneborgerne fjærnede fra Lauenborg. Hertugen af Hannovers
Bestræbelser for at opnaa Kurværdigheden og hans Indførelse af Primo
geniturretten havde fremkaldt en Splittelse i det brunsvig-lyneborgske
Hus mellem Hertugerne af Celle og Hannover paa den ene og Hertu
gerne af Wolfenbuttel paa den anden Side og i del hele vakt stor Uvilje
mod Hannover hos forskellige tyske Fyrster. Christian V havde 5. April
1692 sluttet en Alliance med Hertugerne af Wolfenbuttel, der ogsaa, skønl
de deltog i Besceltelsen af Sachsen-Lauenborg, i det sachsen-lauenborgske
1 Se ovfr. S. 309, 311, 314, 323 f., 330.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
