Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
Holstein, der var en indfødt Meklenborger, til Meklenborg for al foreslille
Hertug Frederik Vilhelm og hans Ministre, at det var nødvendigt at træde
krafligt op mod Celles og Hannovers Overgreb. Da Forestillinger imidler
iid nceppe vilde udrette noget, maatte Hertugen enten seiv sætte sig i en
saadan Krigsforfatning, at han kunde afværge disse Overgreb, eller sikre
sig Hjælp af andre. Christian V var villig til at hjælpe Hertugen med de
nødvendige Tropper ikke alene til at afværge yderligere Overgreb, men
ogsaa Ul at redressere dem, der var sket, naar man anmodede ham tilbør
ligt derom, men han var betænkelig ved offentlig at erklære sig mod
Celle og Hannover, før han vidsle,om hans Hjælp var Hertugen behage
lig, da denne ikke tidligere havde vist stor Lyst til en Ålliance med Dan
mark. For at vise sin Oprigtighed vilde Christian V yde Hjælpen gratis,
kan skulde Hertugen skaffe Tropperne Brød og Furage og, for at skaffe
en Forbindelseslinje med Wolfenbuttel, tilstaa Kongen fri Passage over
Elben ved Domitz. Hvis Hertugen ønskede en ligefrem Traktat afsluttet
herom, vilde Christian V i denne være villig til al garanlere Hertugen de
gustrowske Lande, for saa vidt han efter Førsiefødselsrellen eller de i det
meklenborgske Hus værende Overenskomster eller testamentariske Dispo
sitioner var bereltiget til dem. Det lykkedes dog ikke Holstein at opnaa
noget. Den ganske unge Hertug var altfor optaget af at more sig og
for ukyndig i Sagerne til seiv at tage sig af disse, og hans Raader turde
ikke indlade sig paa noget, der kunde føre Landet ind i uoverskuelige
Slridigheder. De erklærede ganske vist, at man ikke vilde finde sig i
Celles og Hannovers Overgreb i Ratzeburg, hvorfor man ogsaa havde
klaget til Kejseren og sendt Bud til Celle om al opgive Befæsiningsarbej
derne, men mente, at man nu maatte afvenle, hvad det førte Ul. Da Her
tugen af Celle siden under Tryk fra brandenborgsk Side gik med til al
fjærne nogle af de omkring Domkirken salte Palisader, vilde man i Schive
rin intet forelage sig, og 25. April fik Holstein Ordre Ul at vende hjem 1.
Der var saaledes, da Danmark 26. Marts sluttede den hemmelige
Traktat med Frankrig om Ångrebet. paa Ratzeburg, størst Udsigt til, at
Christian V vilde blive alene om at udføre dette. Ikke deslo mindre var
der, særlig vistnok hos Kongen seiv, en stærk Stemning for nu at faa de
forhadie Brunsvig-Lyneborgere kastet ud af Sachsen-Lauenborg; man
haabede paa, at hverken Brunsvig-Lyneborg eller dets Venner, naar Fore
tagendet udførles paa et passende Tidspunkt, vilde have Tropper rede til
at kunne afværge Ångrebet og siden vilde finde sig i et fait accompli.
Kom del til større Slridigheder, regnede man med Frankrigs Hjælp med
Subsidier og med al Wolfenbuttel ikke kunde holde sig neutrall og saa
vilde slutte sig til Danmark. Det var desuden nødvendigt for at faa
Frankrig til al ralificere Traktaten angaaende Wolfenbuttel, at Danmark
1 Gehejmekons. Prot. 20/i 1693. Memorial for Holstein 21/x 1693 (Geh. Reg.).
Rei. fra Holstein »/*, 18/s, I6/2, 27 /2 , Vb, 13/b, 20U, V* 1693 (Meklenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
