Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
var berettet Karl XI, at Christian V sammen med nogle andre Fyrster
vilde begynde Uroligheder i den nedersachsiske Kreds, hvilket Kart XI
bestemt fraraadede. Man bestnttede i Konsejlel, at der skulde gives Ley
onclo et høfligt undvigende Svar, og i en Konference 11. Maj mellem
denne og Reventlov og Jessen udtalte disse, at Kurfyrsterne af Triers,
Kolns og og Pfalz’s Forslag om Oprettelsen af en lO.kalholsk Kur havde.
vist, hvor farlig den hannoveranske 9. Kar kunde blive for de evange
liske Fyrster og Riget. Celle havde, som bekendt, med Magt bemægtiget
sig Lauenborg og nu begyndl at befæste Ratzeburg, der, hvis Befæsi
ningsarbejderne forlsattes et Aar, vilde blive en uindtagelig Fæslning.
Da den laa lige ved Holsten, kunde Kongen ikke finde sig i Befæstningen
af denne Plads, og Sverrig var ogsaa interesseret i Sagen, da Celle saa
kunde afbryde Forbindelsen mellem Pommern og Bremen. Da Christian V
for tre Aar siden vilde befæste Oldeslo, der dog laa i hans eget Land,
blev det taget ham meget Ude op, særlig af Brunsvig-Lyneborg, der var
bange for Lybæk. Skønt Christian V ogsaa kunde gøre Fordring paa
Lauenborg, forlangte han dog kun, at Fæstningen i Ratzeburg skulde
nedrives og Lauenborg gives i Sekvesler, indtil Successionsspørgsmaalet
var afgjort. Danmark undte gerne Sverrig Hadeln, men haabede, at det
ikke vilde billige Celles Planer. Fik Brunsvig-Lyneborg Lov til endnu
i nogen Tid at beholde Lauenborg, vilde det gaa med det som med Ju
lich og Kleve, som man aldrig siden havde kunnet faa ud af Pfalz’s og
Brandenborgs Klør. — I sin Indberelning til Karl XI udtalte Leyonclo
dog som sin Mening, at Danmark heller ikke vilde gøre noget, da det
var aldeles bloltel for Midler 1.
Imidlertid havde Christian V og hans Minislre dog besluttet sig Ul
at udveksle Ralifikationerne af den hemmelige Traktat med Frankrig af
26. Marts og af Traktaten af 1. Marts angaaende Wolfenbultel, da det
var øjensynligt, at Ludvig XIV hverken vilde betale Danmark eller Wol
fenbuttel noget af de lovede Subsidier, før han havde en vis Sikkerhed
for, at Foretagendet mod Ratzeburg virkelig vilde blive udført. Ved Over
leveringen af Ralifikationerne til Bonrepaus gentog man dog den tidligere
Deklaration om, at Overlevcringen skete under den udlrykkelige Betin
gelse, al Christian V før Udførelsen af det ralzeburgske Forelagende fik
en skriftlig Forsikring af Frankrig om Hjælp mod Sverrig, hvis dette
Land vilde yde Brunsvig-Lyneborg Hjælp*.
Det var imidlertid lykkedes Christian V at faa et Laan hos sine fornemste
Emhedsmænd paa 21 4, 000 Rdlr. til de mest paatrængende Udgifter s. I Kon
ferencer 4. og 9. Maj mellem Gehejmekonsejlets Medlemmer og Fellmar
skal Gustav Vilhelm Wedel, Generallieutenant Schack, Generalmajor Jobst
1 Chr. V’s Dagbog 5/s 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 19). Hel. fra Leyonclo
t. Karl XI 15/s 1693 (Riksark. i Stockholm). 2 Gehejmekons. Prot. 8/s 1693.
Chr. Christiansen, Dansk Statshusholdnings Hist. II. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
