Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 1693. 29. Sept. Nr. 27.
Scholten og Overkrigssekretær Harboe var man bleven enig om, før
man gik til at udføre Planen mod Ratzeburg, at gøre et Campement ved
Oldesloe i Holsten for ai forsøge, om ikke Celle og Hannover derved og
ved andres Interposition kunde bevæges til seiv at rømme Sachsen-Lauen
borg og rasere Fæslningsvcerkerne i og ved Ratzeburg. Man vilde derved
ogsaa give Frankrig nogel for dels Penge. Der udsledtes Befaling til for
skellige Regimenter om at holde sig beredte til at marchere, naar de fik
nærmere Ordre\ Bonrepaus og Megercrone fik samtidig Meddelelse om,
at Kongen havde besluttet at samle Tropper ved Oldeslo og vilde udføre
Foreiagendet mod Ratzeburg i Midten af Juni. Da Hertug Anton Ulrik
af Wolfenbuttel havde lovel at dække Grevskaberne Oldenborg og Del
menhorst mod Overfald under Kongens Angreb paa Ratzeburg og da Wol
fenbiiilel saaledes ogsaa i Virkeligheden deltog i Foreiagendet, haabede
Kongen, at Ludvig XIV ikke alene vilde betale det lovede Forskud, men
ogsaa Subsidierne Ul Wolfenbuttel for de allerede forløbne ire MaanedeE.
Der afgik ogsaa Ordre til Chr. Lente i Haag og Bartholomæus Meu
schen i Dresden om at give Meddelelse om Kongens Svar paa de engelske
og svenske Forestillinger i Anledning af Rggierne om, at Danmark vilde
vække Uroligheder i den nedersachsiske Kreds, og gøre opmærksom paa,
at det ikke var Kongen og de med ham forenede tgske Fyrster, der vakte
Uro i Riget, men Celle og Hannover. Man burde derfor hellere opfordre
disse til at lilbagegive det, som de med Urelle havde lilegnet sig, og sær
lig befri Kongen og andre for den Frygt, de havde vakt hos disse, ved
øjeblikkelig at demolere den Fæslning, de havde anlagl i et fremmed
Land, da Kongen ellers maalie gribe Ul alle mulige Midler for at sikre
sig mod uformodede Overfald. Førte det til noget, der var skadeligt for
de Allieredes Operationer, var Skylden ikke Kongens, men Celles og Han
novers s. Ehrenschild fik Ordre til at meddele den miinsterske Generalløjt
nant Schwartz, at da Kongens holsienske Grænse laa ganske aaben for
en brunsvig-lyneborgsk Invasion, havde Kongen, hvis der ikke i Løhei af
kort Tid skaffedes ham Sikkerhed, besluttet at trække Tropper sammen,
lade opføre Defensionsværker paa et bekvemt Sted paa Grænsen og der
ved først sikre sine Lande og siden se, om han ikke derved med det gode
kan befri sig for det besværlige Naboskab. Hvis der kom noget paa, ven
tede Kongen Hjælp af Wolfenbuttel og Munster4.
Da der 31. Maj kom Efterretning om, al Franskmændene havde
gjort Indfald i Øvretyskland og erobret Heidelberg, drøftede man paany
Angrebet paa Ratzeburg i Konsejlel i den til København kaldte Hertug
1 Chr. V’s Dagbog Vs, 7s 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 22 f.). 2 Chr. V’s
Dagbog 0/s 1663 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 18). Chr. Vt. Meyercrone 9/& 1693
(Geh. Reg.). Rei. fra Mencken 1693 (Brunsvig-Lyneborg B). Chr. V t.
Mencken 9/s 1693 (Geh. Reg.). 8 Gehejmekons. Prot. 12/s 1693. Chr. Vt.
Lente og Meuschen 18/s 1693 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt. Ehrenschild 16/&
1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
