Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 1693. 29, Sept. Nr. 27.
at man lige forinden havde faaet en fortrolig Meddelelse fra Bielke om,
ai Sverrig alligevel ikke vitde blande sig i den sachsen-lanenborgske Sag 1.
Da man ikke ventede sig noget Resultat af den kejserlige Gesandts Løf
ter, beslattede man trods alle Belænkeligheder nu al udføre Foreta
gendel mod Ralzeburg, og ei foreløbigt Campement ved Kolding vilde
derfor kun foraarsage unødvendige Udgifter. Den 7. Juli drøflede man
i Konsejlet del forestaaende Angreb paa Ralzeburg og blev enig om al
forsøge et Angreb paa Byen eller, hvis det blev for senl, at bombardere
den og tage fasl Kvarter i Lauenborg. Der fandt derefter en Konference
Sted med Generaliletel og Kommissariatet angaaende Troppernes March.
Dagen efier forhandlede man med den gottorpske Kansler Reichenbach
om, at Gotiorp mod Betaling skulde skaffe Vogne og Furage til de konge
lige Tropper. Reichenbach gjorde ingen Vanskeligheder og udtalte heller
ikke nogen Misbilligelse af Foretagendet. Breilenau, der var i København
i Anledning af Forhandlingerne med de aldenburgske Arvinger, fik Ordre
til at affatle et Manifest Ul Retfærdiggørelse af Foretagendet mod Ratze
burg, hvilket Skrift approberedes af Kongen 15. Juli 2. For at øve et vist
Tryk paa de Allierede afgik der en Skrivelse til Kong Vilhelm af England
om, at Christian Vnu havde samlel sine Tropper i Holsten. Hvis Celle
og Hannover i den Anledning kaldte deres Tropper i Flandern iilbage,
havde Hertugen af Wurltemberg faaet Ordre til ogsaa straks at føre de
danske Tropper hjem. Naar Sikkerheden i den nedersachsiske Kreds var
genopreltet, vilde Christian V dog sende Tropperne Iilbage 8.
Der afgik ogsaa 11. Juli en Ordre til Meyercrone om at erklære, at
del ikke var Christian V saa meget om at gøre at faa en formelig Dekla
ration af Frankrig om HJælp mod enhver i Anledning af det ratzeburgske
Foretagende som at være sikker paa Hjætpen. Hvis man fra fransk Side
vedblev at gøre Vanskeligheder, maatte Christian V tro, at Frankrig vilde
have ham til at indlade sig paa Foretagendet for saa siden at lade ham
sidde aden Hjælp. Christian V vilde nu 19. Juli begive sig til Hæren i
Holsten 4. Da der gik Rygter om, at der i Nederlandene udrustedes en
stor Eskadre, der var bestemt til Østersøen, holdtes der 1J. Juli en Kon
ference med Bonrepaus, hvori man spurgte denne, hvad han mente, at
man skulde gøre, hvis den kom. Bonrepaus betvivlede, al Eskadren var
bestemt til Østersøen, men kom den, maatte Danmark ogsaa udruste en
Eskadre. Da dette efter de danske Ministres Mening vilde kræve en
Udgift paa flere Tdr. Guld, vilde de have at vide, hvad Frankrig vilde
bidrage til Udruslningen, eftersom Danmark ikke alene kunde udrede en
saa stor Sum. Bonrepaus erklærede, at han intet kunde love, men Lud
vig XIV vilde sikkert ikke undlade at hjælpe Danmark. De Danske er-
1 Gehejmekons. Prot. S6/e 1693. 2 Gehejmekons. Prot. 7/t 1693. Chr. V’s
Dagbog 7t, 15/i 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 84, 32). 3 Chr. Vt. Kong
Vilhelm uh 1693 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt. Meyercrone 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
