Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 1693. 29. Sept, 609
Magt. Forudsætningen for de brunsvig-lgneborgske Tilbud var, at Mæg
lerne vilde garantere Brunsvig-Lyneborg Besiddelsen af Sachsen-Lauen
borg og Ratzebarg indiil Dommens Afsigelse, at alle skulde have fri
Passage til og fra Ratzebarg, saasnart det kunde nolificeres det danske
Generalilet, og at de danske Tropper straks blev trukne mindst 1 Mil til
bage fra Ratzebarg. 3 Dage efler Traktatens Underskrivelse skulde Halv
delen af de danske Tropper føres helt bori og 3 Dage efler Raiifikationen,
der skulde udveksles i Løbel af 6 Dage i Hamborg, Resten. Alle Pengeud
skrivninger skulde straks høre op. Til Forhandlingerne skulde der hevilges
Vaabenstilsland paa mindst 14 Dage, fra 1. Sept. at regne 1.
Den 29. Aug. kom Bulow, Lexington og Hop tilbage til Hamborg
med det brunsvig-lgneborgske Ultimatum. Da Konigsegg, der havde været
i Rensborg, lod forstaa, at man dér ikke ønskede Grotcs Nærværelse, op
gav denne at refse did. Den brandenborgske Gehejmeraad Fuchs, der
havde været i Berlin, men nu af Kurfyrsten var sendt tilbage til Ham
borg for at deltage i Forhandlingerne, roste meget den af Kongen udviste
Moderation og mente efter Samtaler med Grote og Fabricius, at Striden
snart vilde blive bilagt, særlig arbejdede Fabricius stærkt derfor. Da
Brunsvig-Lyneborg ikke gerne saa en kejserlig Salvegarde, der vilde se
ud som en Sekvestralion, havde Kurfyrsten foreslaaet Celle og Hannover
en Besættelse af Lauenborg med Kredstropper, men endnu ikke faaet
Svar derpaa. Fuchs forsikrede, at Kurfyrsten ligesaa ugerne som Kongen
saa Brunsvig-Lyneborg i Besiddelse af Lauenborg og den Fæslning, som
de havde anlagl der i Landet. Han vilde støtte Forslaget om den kejser
lige Salvegarde, skønt han ansaa en Besættelse med Kredstropper for
bedre 2.
Efler at Lexington og Hop 31. Aug. i en Konference i Rensborg med
de danske Ministre havde givet disse Underretning om Resultatet af deres
Rejse til de brunsvig-lgneborgske Hertuger, drøftedes Dagen efler i Kon
sejlet det brunsvig-lgneborgske Ultimatum. Man blev enig om at forkaste
dette, hvilket i en Konference samme Dag meddeltes Lexington og Hop.
Kongen vilde nu lade det bero ved det andet Forslag om en kejserlig
Salvegarde, men kunde ogsaa gaa med til, at der ved Siden af den kej
serlige Salvegarde indlagdes et lignende Anial Kredsfolk. Herom vilde
der næste Dag blive tilstillet dem et Projekt fra dansk Side. Lexington
og Hop fandt det noget haardt, al man ikke engang vilde indlade sig
paa en Forhandling om en Demolering af Fæslningen. De mindede ogsaa
om den foreslaaede nærmere Forbindelse med deres Herrer og tilbod disses
Bistand til at opnaa Satisfaktion for Kongen af Riget og Spanien. De
1 Brunsvig-Lyneborgs Ultimata, Harburg 29/s 1693, tilstillet Lexington og
Hop (Brunsvig-Lyneborg A II. Akt. etc. vedr. Batzeburg. Læg: Udkast til Over
enskomst). Ehrenschild t. Jessen 20/s 1693 (Gehejmekons. Ark. Brevveksl,
mell. Ehr. og Jessen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
