Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 1693. 29. Sept. Nr. 27.
maade, men slraks vilde vende tilbage til Hamborg. De havde allerede
sat sig paa Vognen, da Lexington og Hop kom og meddelte dem en skrift-
Ug Resolution af Hertugerne: Disse vilde, naar Sachsen-Laaenborg ved
Dom fuldstændig var tilkendt dem, enes med Kongen af Danmark om
Fæstningen ved Ratzeburg, saaledes at denne ikke kunde volde Kongen
nogen Frygt. Kunde man ikke enes, vilde de henvise Striden Ul Vold
giftsmænd, valgt af begge Parter. Fuchs mente, at Christian V ogsaa
nok kunde se sin Ære og Sikkerhed tilfredsstillet ved dette Forslag, den
første, fordi han, som Brunsvig-Lyneborgerne seiv sagde, havde givet
dem to Ørefigner, den anden, da Brunsvig-Lyneborg, efter at have raseret
Udenværkerne og reduceret Besæiningen Ul en 4—500 Md., ikke mere
kunde indgyde Kongen nogen Frygt, saa meget mindre som der ikke
maaite befæstes mere. Det samme mente Konigsegg. Denne meddelte end
videre, at han nu havde modtaget de kejserlige Avocalorier mod Kongen.
Skønt han egenilig var forpligtel til at udføre Kejserens Befaling, mente
han dog, at Sagen ved Kongens Antagelse af Kejserens Forslag havde
faael et andet Udseende, og han vilde derfor ikke gøre Brug af dem, før
han fik nærmere Ordre. — Grev Reventlov udlalte sin store Forundring
over, at de brunsvig-lyneborgske Hertuger ikke havde villet antage del
foreslaaede. Han erklærede endvidere, at hvis man gik til at publicere
Avocatorierne, der øjensynlig var udvirkede af Brunsvig-Lyneborg, vilde
Kongen belragle det som et Bevis paa, at man paa enhver Maade vilde
vælte sig ind paa ham, og han vilde saa lade sin Frede gaa ud over
Brunsvig-Lyneborg, seiv om alt derved skulde blive sat i Fyr og Flamme.
De Danske spurgle derefter, om Konigsegg og Fuchs vilde have noget
imod, at den svenske Gesandt Leyonclo ogsaa toges med i Konferencen.
Disse erklærede, al de ikke havde noget derimod.
Leyonclo var ikke fulgt med Christian V til Holsten, men var blevel
i København. Den 8. Aug. rejste han dog derover for at overbringe Chri
stian V Karl XI’s Nolifikationsskrivelse om Dronning Ulrikke Eleonores
Død. Efter at have gjort det i en Audiens 18. Aug., rejste han tilbage til
København, men modtog paa Tilbagerejsen i Assens en Ordre fra Karl XI
om at vende tilbage til Holsten for i Forening med de kejserlige, engelske,
nederlandske og brandenborgske Ministre al mægle i den ralzeburgske
Sag. 28. Aug kom Leyonclo tilbage til Rensborg, hvor Christian V erklæ
rede, at ingen Mægling vilde være ham kærere end Sverrigs og at han
af Hensyn til den Forsikring, han havde givet Karl XI, heller ikke havde
ladet sine Tropper gaa over Elben. Leyonclo rejste derefter til Brunsvig-
Lyneborg for ogsaa at tilbyde Kurfyrst Ernst August og Hertug Georg
Vilhelm sin Mægling. Efter at have haft Audiens hos de to Brødre,
hvoraf den første beklagede sig over, at han fandt saa ringe Støtte, me
dens Georg Vilhelm talte saa utydeligt, at Leyonclo saa godt som intel
forstod af det, han sagde, havde Leyonclo en Konference med de Kom
missæren, der var beskikkel til at forhandle med ham, den hannoveranske
Gehejmeraad Frantz Ernst v. Platen, den celleske Gehejmeraad og Kans
ler Andreas Gottlieb v. Bernslorff og den celleske Overkammerherre Joa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
