Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
chim Heinrich v. Bålow. Disse meddelie, at deres Herrer med Tak antog
Sverrigs Mægling, men de havde rigtignok under disse for dem saa van
skelige Forhold veniet nogen mere reel Hjælp af Sverrig. Seiv om Sver
rig ikke ligefrem vilde hjælpe dem med Tropper, kunde del ved at true
Danmark sikkert have holdt det tilbage. Del lyneborgske Hus maatte nu
lide, fordi det havde taget sig af Gotlorp og Hamborg. Sverrig behøvede
ogsaa en Ven i Tyskland. Leyonclo svarede dertil, al Sverrig ogsaa havde
gjort sit Bedste for ved alvorlige Forestillinger at holde Danmark tilbage,
men Sverrig var ikke forpligiet til at gribe Ul Vaaben mod Danmark,
medmindre dette gik til at angribe selve de brunsvig-lyneborgske Lande, og
i saa Fald vilde Karl XI ogsaa opfylde sin Pligt. De brunsvig-lyneborgske
Kommissærer nøjedes med at trække paa Skuldrene og overlevere Leyon
clo en Skrivelse, der indeholdt deres til Lexington og Hop overleverede
Ultimatum 1.
Da Leyonclo var kommet til Stede, fik han Meddelelse om det Svar,
som Konigsegg og Fuchs havde bragl med tilbage fra Brunsvig-Lyneborg.
De danske Ministre erklærede i Samtalens Løb, at aden Demolering af
Fæslningsværkerne i Ratzeburg og Tilbagedragning af de brunsvig-lyne
borgske Tropper over Elben, vilde Kongen sikkert ikke gaa ind paa no
get, hvad der saa end skeie. De vilde nu referere all for Kongen og
meddele dem dennes Besolution, skønl de ikke anlog, at Kongen vilde
værdige det brunsvig-lyneborgske Tilbud nogel Svar. Alle ire Mæglere
anmodede indtrængende om, at Fjendtlighederne maatte høre op, om ikke
helt, saa dog indlil den kejserlige Minister havde faael nærmere Ordre
fra Kejseren angaaende de brunsvig-lyneborgske Hertugers Næglelse af
at antage det kejserlige Forslag og deres -»froide« Behandling af Konigs
egg og Fuchs. Kongen kunde jo forlsælle med Blokaden. Leyonclo an
modede særlig indtrængende om Forlængelse af Vaabenstilslanden. Han
vilde saa igen rejse til Brunsvig-Lyneborg og gore sit yderste for at be
væge Celle og Hannover til et mindeligt Forlig. Kongen bevilgede For
længelse af Vaabenstilslanden, men kun paa to Dage2.
Efter at Sagen var drøftei i Konsejlel 9. Sept, beslultede man at
svare, at Kongen med stor Forbavselse havde set, at de brunsvig-lyne
borgske Hertuger ikke vilde gaa ind paa del kejserlige Forslag om en
Salvegarde, da de dog for nylig seiv havde erklæret, at del var den let
teste Maade at komme ud af Sagen paa. Hovedsagen for Kongen var, at
Brunsvig-Lyneborgerne kom ud af Ratzeburg og Sachsen-Lauenborg, da
han, hvad det saa end førte til, ikke kunde finde sig i brunsvig-lyne
borgske Tropper paa denne Side af Elben. Vilde Brunsvig-Lyneborg ikke
gaa ind paa at drage Tropperne tilbage, maatte Kongen sætte det igen
nem med væbnel Haand. Indslille sine Operationer, indtil der kom Svar
1 Rei. fra Leyonclo 19/s, 28/s, 30/s, 6/g 1693 (Riksark. i Stockholm). 2 Prot
ov. Konf. med Konigsegg, Fuchs og Leyonclo V» 1693 (Gehejmekons. Ark.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
