Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
Harburg til Rensborg, men maatte meddele hjem, at det var gaaet, som
han havde ventet, han havde ikke opnaael det alterringeste. Han havde
indtrængende opfordret Hertugerne til at gaa ind paa en kejserlig Salve
garde eller en fælles kejserlig og Kredsbesætning, indtil Kendelse i Suc
cessionssagen var faldel. Først efter den skulde jo saa Demoleringen
finde Sted, indtil da alt forblive som det var. Brunsvig-Lgneborg vilde
derved beholde Landet, og vilde Hertugerne ofre en 5—6000 Rdlr.af Ind
komsten deraf paa rette Tid og Sted, vilde hverken de eller deres Efter
kommere se nogen Dom i Sagen. Overhofmarskal Bulow havde dog er
klæret, al Hertug Georg Vilhelm hellere vilde gaa derfrå i den blotte
Skjorte end gøre nogel, der var nedværdigende for Huset Brunsvig-Lgne
borg. Ved Afskeden sagde Kurfgrsten af Hannover til Legonclo, at han
haabede, al Karl XI ikke vilde forlade ham, hvis Danmark gik videre og
irængle ind i Brunsvig-Lgneborgs egne Lande og den nedersachsiske
Kreds. Legonclo erklærede, at Kurfgrsten i saa Fald kunde være sikker
paa, at Karl XI vilde opfglde sine traktatlige Forpligielser. Fra brunsvig-
Igneborgsk Side fandt man det ogsaa underligt, at Sverrig ikke havde
ladet sine Tropper nærme sig nogel mere til Sachsen-Lauenborg. hvilket
dog Kurfgrsten af Brandenborg havde gjort, skønt han ikke var mere
forpliglet til at hjælpe dem end Sverrig. De fandt del ogsaa megel un
derligt, at fem saa mægtige Stater som Kejseren, England, Sverrig, Ne
derlandene og Brandenborg ikke kunde faa Danmark til at give efter.
Legonclo svarede dertil, ai de Danske var ligesaa forundrede over, at
fem saa mægtige Stater ikke kunde bringe Brunsvig-Lgneborg til For
nuft, da det jo dog kun ved en aabenbar Usurpalion havde sat sig i Be
siddelse af Lauenborg. Da Legonclo kom iilbage til Hamborg, viste
Fuchs ham et Brev fra Danckelmann, hvori denne udtalte sin store
Forundring over, at Brunsvig-Lgneborg ikke vilde gaa ind paa en
Besættelse med Kredsfolk og antage det danske Forslag. Kurfgrsten
vilde i den Anledning kalde sine Tropper iilbage fra den sachsen
lauenborgske Grænse.
Efter sin Ankomst Ul Rensborg aflagde Legonclo Beretning for
Christian V om det negative Resultat af Rejsen. Kongen meddelte ham,
al han nu vilde rejse Ul Armeen. I en Konference, som Legonclo og Fa
laiseau — de andre Mæglere var alle i Hamborg — derefter havde med
de danske Ministre, drøflede man det Kontraprojekt, Kongen havde ladet
opsætte, men uden at kunne komme Ul noget Resultat. De Danske med
delte, at Reventlov, Plessen og Jessen havde faaet Ordre til at begive sig
Ul Pinnebei g Mandag den 18. Sept. og der forhandle med Mæqlerne
om samtlige Projekter, hvilket de bad Legonclo og Falaiseau meddele de
andi e Mæglere, saa disse kunde begive sig Ul Pinneberg om Tirsdagen. De
Danske lovede Forlængelse afStilstanden til Torsdag den 21. Sept. Middag 1.
1 Rei. fra Leyondo t. Karl XI 22/9 1693 (Riksark. i Stockholm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
