Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 1693. 29. Sept. Nr. 27.
Imidleriid var Ehrenschilds Kurér kommel Ul Rensborg med Hertug
Georg Vilhelms Deklaraiion. Den drøfiedes i Konsejlet Søndag den 17.
Sept. og det vedtoges her at svare: Med Hensyn Ul Demoleringen af de i
Ratzeburg anlagte Fæstningsværker kunde Kongen ikke fravige del i
hans sidste Projekt Art. 1 indeholdie, hvilket Brunsvig-Lyneborg heller
ikke kunde gøre Vanskeligheder ved, saafremt dets Hensigter da var op
rigtige. Hvad Bortmarchen af begge Parlers Tropper angik, maaite del
ogsaa have sil Forblivende ved det i Kongens sidste Projekt Art. 8 inde
holdte, da Kongen ellers ikke kunde være iilslrækkelig sikret med Hensyn
Ul Udførelsen af Traktaten. Kongen maaite ogsaa holde paa, at efler
Demoleringen af Fæstningen i Ratzeburg skulde alle brunsvig-lyneborgske
Tropper trækkes tilbage over Elben, hvilket udtrykkelig skulde indføres i
Traktaten, men Kongen vilde saa erklære Ul Protokollen, at hvis Bruns
vig-Lyneborg efler Udførelsen af Traktaten ansaa del for nødvendigt UL
Hævdelse af Civilpossessionen af Sachsen-Lauenborg, indiil den endelige
Kendelse faldt, at lægge et Par Hundrede Mand Fodfolk i Landet, kunde
Kongen af Hensyn Ul Mæglerne finde sig deri. — Med Hensyn Ul de af
Hertugen af Celle opstillede Betingelser var Kongen enig med Hertugen
i at indstille alle Fjendiligheder, men med Hensyn til Tilbagedragningen
af de kongelige Tropper holdt Kongen absolut fast ved det i Art. 8 i
Kontraprojektet indeholdte. Passage Ul og fra Ratzeburg var allerede til
staaet i samme Projekts Art. 7, saasnart Ratifikation havde fundet Sted,
hvilket kunde ske Dagen efler Underskrivelsen af Traktaten, og dermed
maatte det have sit Forblivende. I Traktaten kunde godt indføres, at der
skulde holdes skarp Orden ved Tilbagemarchen af de kongelige Tropper.
Udover de i forrige Maaned paabudte Tillæg vilde Kongen ikke udskrive
nye, skønt dei med Rette kunde kræves og Landet let kunde taale det.
Fordringen om, al Kongen ikke maatte blande sig i Successionssagen
kunde optages i Traktaten, dog var det saa nødvendigt ogsaa at oplags
Art. 2 i Kongens Kontraprojekt. Mæglernes Garanti var allerede aniaget
i Art. 10 i Kontraprojektet. Kongen bevilgede Stilstand til Torsdag Åften
den 21. Sept. 1
Den 18. Sept. rejsle Kongen, ledsagel af Gyldenløve og Jens Juel,
til Mølln, medens Revenllov, Plessen og Jessen rejsle til Pinneberg. Dagen
efter kom Mæglerne fra Hamborg til Pinneberg. Efler en Debat, der
varede fra Kl. 2 om Eftermiddagen til Kl. 11 om Åftenen, blev man ende
lig enig om el Udkast, der renskreves næste Dag. Sekretær Jensen sendtes
straks med et Eksemplar Ul Kongen i Mølln, et andet Eksemplar tog Mæg
lerne med sig til Hamborg for at levere det til den brunsvig-lyneborgske
Forhandler Vicekansler Fabricius, for at han kunde indhenle de bruns
vig-lyneborgske Hertugers endelige Erklæring derpaa. Udkaslel omfattede
7 Artikler: 1. Det tidligere Venskab mellem Kongen af Danmark og Her
Gehejmekons. Prot. 17/e 1693.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
