Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 1693. 29. Sept. Nr. 27.
saa, at alle Vanskeligheder nu var ryddet afVejen og al Traklaten kunde
slultes næsle Dag. Han bad om en Kopi af det danske Udkast, for at
han kunde meddele Fahricius det, saa det hrunsvig-lyneborgske Eksem
plar kunde blive indretlel derefter. Dagen efler, den 29. Sept., underskre
ves Traktaten (A) 1 og Fabricius udialte Haabet om, at Ratifikationerne
kunde udveksles, om ikke næsle Dag, saa dog senest Søndag. Før Fa
bricius underskrev, anmodede han om, at Mølln straks maatle blive eva
kueret, men da man forestillede ham, at det ikke kunde ske blandt andet
af Hensyn til de der værende kongelige Magaziner, men at Brunsvig-
Lyneborg ogsaa kunde bruge Byen, frafaldt han sin Begæring. Traktaten
ralificeredes af Christian V 30. Sept. og af Hertug Georg Vilhelm samme
Dag, og den l.Okl.fandl Udvekslingen af Ratifikationerne Sted 2. Striden
var nu endl, og Christian V skriver tilfreds i sin Dagbog: saa at man
kan iacke Gud og vere velfornøyget, ai man ser, ai de hoymodige ogsaa
kan ydmygeis 3. Paa brunsvig-lyneborgsk Side synes man ikke at have
været slet saa fornøjet. Leyonclo skriver til Karl XI, at han ikke synes
at ville faa megen Tak fra brunsvig-lyneborgsk Side for sin Møje, idet
de Brunsvig-Lyneborgske vil give ham og de andre Mæglere Skylden for
den Fejl,de seiv havde begaael ved den »præcipilante« og ubelænksomme
Deklaralion af 15. Sept., som de lod Hop afgive, uden al de andre Mæg
lere vidste noget om det, og hvorved de gav sig seiv aldeles blot. Det
var derefter meget vanskeligt for Mæglerne ai faa de Danske til al give
noget efler. Leyonclo mente, ai Granden til Brunsvig-Lyneborgs ube
tænksomme Optræden var, at man begyndle at blive bange for Sachsen.
Kurfyrsten af Sachsen vilde ved en Besættelse med Kredsfolk ogsaa faa
Tropper i Ratzeburg, og man mente, at han havde faaet Løfte af Dan
mark om Restitution i Besiddelsen af Sachsen-Lauenborg paa Grundlag
af ei endnu ikke offentliggjort kejserligt Hofretsdekret, der skulde være
faldet ud Ul Sachsens Fordel. Man vilde saa af lo Onder vælge del
mindsle og hellere ofre Fæstningen ved Ratzeburg end miste hele Landet,
hvad der uundgaaeligt vilde være skei, hvis Danmark med stormende
Haand havde bemægiiget sig Ratzeburg\
1 Da der var Strid mellem Kongen af England og Kongen af Sverrig og
mellem Generalstaterne og Kurfyrsten af Brandenborg om, hvem der skulde
nævnes først, udfærdigedes Traktaten i 2 Eksemplarer til hver af de kontra
herende Parter; i det ene nævnedes Kongen af Sverrig og Kurfyrsten af Bran
denborg først, i det andet Kongen af England og Generalstaterne. Ratifikatio
nerne udfærdigedes ligeledes i 2 Eksemplarer til hver. 2 Rei. fra Revent
lov, Plessen og Jessen 2f*/ø, Vio 1693 (Brunsv.-Lyneb. A II. Akt. etc. vedr.
Ratzeburg). Chr. V’s Dagbog 26/«, 27/o, 28/a 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 47 f.).
J Chr. V’s Dagbog 29/9 1693 (Geh. Arch. Aarsb. VII. 48). 4 Rei. fra Leyonclo
t. Karl XI 22/9, 23/io 1693 (Riksark. i Stockholm).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
