- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
639

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

639
Nr. 28. 1693. 1. Okt.
delelser om, at den sachsen-lauenborgske Sag sikkert vilde ordnes i Min
delighed, og at Danmark saa vilde slutte sig til de Allierede. Hertug
Anton Ulrik var derfor glad ved, at Hertugen af Plen nu endelig refste
tit Nederlandene, omend han var hange for, at han ogsaa derfrå skulde
besvære dem med allehaande Forslag, og at Hertug Rudolf August blindt
skulde folge Svigersønnen. Han foreslillede den danske Gesandt Mencken,
at Betaling af de reslerende Subsidier var del eneste, der kunde holde
Wolfenbultel i dels nuværende Krigsforfatning 1.
At Hertug Anton Ulrik ikke blev fri for Hertugen af Plons Raad
og Indblanding i de wolfenbutlelske Forhold, ved at denne na var refst
til Nederlandene, viste sig ogsaa snart. Hertug Johan Adolf, der nu var
kommet under engelsk og nederlandsk Indflgdelse og ligesom Svigerfade
ren var ret franskfjendtlig, sogle at drage Wolfenbultel over paa de Al
lieredes Side. Han skrev straks efler sin Ankomsl til Nederlandene til
Hertug Rudolf August, at Kong Vilhelm godt vidsle, at Hertug Rudolf
August altid havde været de Allierede gunstig stemt, men at der ikke var
noget at stille op med Hertug Anton Ulrik, da denne altid havde været
meget franskvenlig. Hertug Johan Adolf mente dog, at det med Tiden
nok skulde Igkkes ham at udsone Hertug Anton Ulrik med Kong Vilhelm.
Denne Skrivelse havde Hertug Rudolf August ikke vist Broderen, men
Kansler Probst havde siden meddelt ham den. Probst var meget nedtrykt
ved Tanken om, hvorledes det vilde gaa, hvis Hertug Anton Ulrik døde;
han maatte derfor se sig om efter en Lejlighed til at udsone sig med
Celle og Hannover. Del eneste, der kunde ødelægge Hertug Johan Adolfs
Planer, var, at Hertug Anton Ulrik fik de nu reslerende Subsidier, 30,000
Rdlr., betalt, da Pengemangelen var meget stor. Slænderne, der var kaldt
sammen for at bevilge en ekstraordinær Hfælp, havde først nægtet det,
men ved Hjælp af en god Rus havde man dog faaet dem til at bevilge
Hjælpen. Tik man dertil Subsidierne, kunde man holde Tropperne sam
men, men ellers kunde Probst ikke se, hvorledes man kunde modstaa de
engelske Forslag 2.
Forholdene blev stadig vanskeligere. Mencken maatte indberette,
at Slænderne igen havde taget deres Samtykke til den ekstraordinære
Bevilling lilbage. Dertil kom, at der nu indløb en ny Skrivelse fra Her
tugen af Pløn til Rudolf August, hvori Hertugen af Pløn erklærede, al
han vidste, at Anton Ulrik uden Rudolf Augusts Vidende modtog Sub
sidier fra Frankrig, for hvilket han vilde føre skriflligl Bevis. Hvis det
skulde ske, bad Hertug Anton Ulrik Christian Vom at skrive til Mencken,
at han vilde give de reslerende Subsidier som en Præsent, saa behøvede
man ikke at holde det hemmeligt og Rudolf August vilde blive glad ved
al modtage en saadan Hfælp til Krigskassen. Men der var den Fare, at
Rei. fra Mencken s/s, 19/s 1693 (Brunsv.-Lyneb. B). 2 Rei. fra Men
cken % 1693 (Brunsv.-Lyneb. B).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free