- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
642

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

642 1693. 1. Okt. Nr. 28..
Beialingen af Subsidierne, men Frankrig gjorde Vanskeligheder ved at
refundere Danmark de allerede udlagte Subsidier og ogsaa ved ai betale
Wolfenbiiltel gderligere Subsidier, førend Hertugerne havde erklærel sig
nærmere angaaende Freden paa Grundlag af de sidsle franske Beiingel
ser og havde lovet ikke al sende de Atlierede mere Hjælp, saaledes som
de havde gjort i Åar. Før Kongen kunde antage den sendte Overens
komsl maatle han derfor vide Besked om Wolfenbuitels Stilling Ul de
franske Fordringer1.
Efter Modtagelsen af Kongens Ordre havde Mencken Konferencer
med Hertug Anton Eirik og Probsl. De erklærede,al Wolfenbuttel havde
opfgldt Traktaten af 1. Marts og derfor havde Krav paa de lovede Sub
sidier af Frankrig, men da den ralzeburgske Strid nu var bilagt, syntes
man at ville spare og ai ville negligere dem. Da Mencken mindede om, at
Wolfenbuttel havde lovet al hjælpe Hessen-Kassel med al Magt og og
saa havde overladt Hessen-Kassel en betydelig Styrke, undskyldle de sig
paany med, at de havde overladt Hessen-Kassel Tropperne for at holde
Landgreven fast ved de unerede Fyrster, og deres Rigskontingenl var de
i alt Fald nødt til al stille. De indrømmede, at de med Hessen-Kassel
fuldstændig havde forfejlet Maalet, men Hessen-Kassel vilde heller ikke
faa en Mand mere. De vilde ogsaa gerne befordre Freden. Man behøvede
formentlig ikke at forandre Traktaten af 1. Marts, men ønskede Frankrig
en nærmere Forklaring om et eller andet deri, var de villige til at give
en saadan. Den sendte Overenskomst om Subsidierne ønskede de fuld
byrdet snarest muligt for at kunne berolige Herlug Rudolf August, men
der var periculum in mora. Tøvede Frankrig med at betale de lovede
Subsidier, vidste de ikke, hvorledes de skulde afholde Rudolf August fra
al modtage de engelske og nederlandske Tilbud og overlade England og
Nederlandene Tropper. Kort efter kom Hertugen af Pløns Generaladju
tanl til Wolfenbuttel med en Skrivelse til Rudolf August om i Forening
med Kansler Probst at møde Hertugen af Pløn i Lippstadt. Probsl og
Anton Eirik søgie al faa Rudolf August fra seiv at rejse til Lippstadt
og nøjes med at sende en Kurér til Hertugen af Pløn og opforde denne
til al sende Kong Vilhelms Forslag til Wolfenbuttel til nærmere Over
vejelse, men Anton Eirik gjorde overfor Mencken opmærksom paa, at
del rimeligvis ikke lykkedes og at det eneste Middel til at binde Rudolf
August var Antagelse af den sendte Overenskomst om Subsidierne.
Antoges denne ikke, maalte de slulle med England, skønt dette betød
Edsoning med Celle og Hannover og deres eget Huses Ruin i det
lange Løb2.
Mencken fik derefter Ordre til al forestille de to wolfenbultelske Her•
1 Chr. Vt. Mencken 14/io (med Chr. V’s Svar paa Hert. Anton Ulriks Me
mor.) (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Mencken 28/io, 8/u 1693 (Brunsv.-Lyneb. R).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free