- Project Runeberg -  Nordmænd og Danske i Rusland i det attende Aarhundrede /
8

(1884) [MARC] Author: Ludvig Ludvigsen Daae - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handlende stundom nævnes. Overhoved var det vidtstrakte
og mægtige Rusland i hine Dage, da saa meget der skulde
ligesom bygges fra nyt af, et naturligt og stærkt benyttet
Tilflugtssted for mange ogsaa i Danmark og Norge, hvem
Hjemmet af en eller anden Aarsag blev for trangt, eller
hvem Leiligheden til Eventyr lokkede.

Disse Forhold vare naturligvis noksom bekjendte og
paaagtede i Samtiden, men de ere hidtil ingenlunde komne
til sin Ret i Historien, og der er saaledes al Opfordring
til at bringe dem i fornyet Erindring. En Fremstilling af
dette Emne vilde imidlertid, om den skulde blive
udtømmende og helt fyldestgjørende, kræve Forudsætninger, som
jeg mangler, nemlig baade ubegrændset Adgang til de
russiske Kilder og Kjendskab til det russiske Sprog. For
mig have i det væsentlige kun nordiske, tydske og
hollandske Kilder og Hjelpemidler staaet til Raadighed, og
selv disse ikke altid i forønsket Udstrækning. Ikke desto
mindre har jeg givet mig ifærd med Arbeidet i det Haab,
at endog de indskrænkede Hjelpemidler, jeg har havt til
min Tjeneste, sætte mig istand til at meddele, hvad der er
væsentligst. Jeg har tillige haabet, at mine Undersøgelser
trods deres Ufuldkommenhed maaske kunde give Stødet
til rigere og fyldigere Meddelelser fra andre Historikere,
som paa dette Felt ere gunstigere stillede end jeg.
Endelig vil jeg ogsaa tilføie, at hvad der har givet det første
Stød til den nedenstaaende Afhandling, var Ønsket om,
at en i fremmede Lande berømt, men i sit Fødeland
ganske forglemt Mand, til hvis Historie jeg strax gaar
over, omsider maatte blive indsat paa den Plads, der
tilkommer ham ogsaa i Norges Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danrus18/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free