- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
10

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Første Foredrag.

kuende Aristokrati6. Det er ingenlunde Tilfældet, at
der kun var en eneste Stand, allerede hos Saxo se vi
mange Standstrin nævnte; ligesaa lidt var Indflydelsen
ligelig fordelt paa Mange. Oldtiden var netop i høj
Grad aristokratisk, og som alt sagt havde hin Tids
Bønder ikke andet end Navnet tilfælles med den
nuværende Bondestand. N. M. Petersen har da ogsaa
svaret herpaa med det djærve Ord: Hvad enten man
kalder Aristokraterne Bønder eller hvad Navn
man giver dem, det gjør Intet til Sagen; Statens
Forfatning var altid saadan, at Kongen,
Kongens Mænd og de store Jordegodsejere, og ikke
Almuen gjorde Udslaget7.

Imidlertid dukker stadig Tanken om den almindelige
Bondefrihed, om et demokratisk Regimente, frem baade
i populære historiske Bøger og i politiske Arbejder, vel
især paa Grund af, at der virkelig var et demokratisk
Element tilstede i den ellers aristokratiske Forfatning.
Det var maaske derfor værdt at komme Spørgsmaalet
lidt nærmere paa Livet og til Ex. ved lidt Statistik at
belyse, hvorledes Forholdet vel kunde være paa et
Tidspunkt, fra hvilket vi have nøjere Oplysninger om Folkets
politiske Rettigheder og som dernæst ligger før den
egentlige Adelsperiode.

Danmark har for Øjeblikket omtrent 300,000
Vælgere til Folketinget, hvad der er 15 pro Cent af den
hele Befolkning i Landet. Fra Valgret ere udelukkede
alle Kvinder og dernæst Mænd under 30 Aar De
Valg-berettigede udgjøre i Forhold til den hele mandlige
Befolkning over 30 Aar 73 pro Cent, saaledes at 27 pro
Cent af forskjellige Grunde ere udelukkede8. Det
Spørgsmaal, som vi rette til dem, der granske i de gamle
Pergamenter og Kilder, lyder nu saaledes: kan man
antage, at i Danmark i Oldtiden eller i den tidligere
Middelalder 73 p. Ct. eller 80 p. Ct. af den mandlige Befolk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free