Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Åndet Eoredrag.
Den uselige Bonde.
Jeg har i den forrige Time talt om Bondens
Tilstand paa vor ældste historiske Tid og indtil
Valdemarernes Dage, og jeg har navnlig søgt at vise, at den
Frihed og Selvstændighed, som man har tillagt hin Tids
Bonde, i Virkeligheden ikke fandtes, ja lad os hellere
sige, at denne Frihed aldrig har været til Stede paa
nogetsomhelst Tidspunkt af vor Historie — førend i vore
Dage. Vi havde endnu paa Valdemar Sejr’s Tid en
Bondestand, som besad Friskhed og Djærvhed, selv om
den ikke havde synderlig Indflydelse paa Landets Styrelse.
Selvejerne udgjorde dog endnu i Antal en betydelig Del
af Bondestanden, Dagsværket eller som det senere hed
Hovgjerningen (først paa Christian IV.’s Tid opkom Navnet
Hoveril) havde endnu ikke nedtynget Fæstebønderne,
og Bonden kunde bevæge sig frit, hvorhen han vilde,
efter at han havde svaret sine Afgifter og efterkommet
sin Kontrakt. Skatterne vare endnu overkommelige, og
den gamle Fordeling af Ledingen, som direkte kaldte
Bonden til Krigens Gjerning, holdt Folkeaanden vedlige
i alt Fald i de Landskaber og Egne, hvor denne
Indretning endnu bestod. Men har man malet hine Tider
med alt for lyse Farver og fremstillet dem som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
