Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Andet Foredrag.
Jeg haver drukket Sancte Bentes Skaal,
det værker i min Mave;
jeg snakker aldrig mer med Bondens Hustru
i alle mine Levedage."
At den her besungne Munk var ussel, er lige saa
vist, som at det vilde være urigtigt derfor at betegne
den hele Stand saaledes.
Vende vi os nu fra det oftnævnte Adjektiv til
Skildringen af Bønderne i Kæmpeviserne, saa lader det sig
strax let indrømme, at disse i det Hele ikke beskjæftige
sig synderlig med Bonden. Det er Dankongen og
Hofmændene, Dronningen og Ternerne, Riddere og Fruer,
Herrer og Svende, som spille Hovedrollerne. Ikkun
engang imellem træder Bonden frem; men har man nu
Ret til at sige, at det hun er den fattige, værgeløse og
forkuede Bonde? Dronning Bengerd forlanger ganske
vist af Kong Valdemar (i Visen om deres Bryllup10), at han
lader aldrig Bondesøn god Hest ride
og at Kongen derimod skal lægge Bønderne i tung Skat;
hun siger fremdeles:
hvad ter Bonde mere ved
end Vendredør og Fløjeled?
hvad skal Bonden med mere i Bo
end to Øxen og en Ko?
Men dette skildrer alene Bengerds Ondskab, og Kong
Valdemar afslaar hendes Bøn: hvorfor skulde ikke den
Bondesøn ride, som formaar det?
Jeg skal fremdeles nævne to Viser, som fortælle,
hvorledes Bønderne ikke ere bange for at rejse sig mod
Undertrykkere. Hr. Tidemand var redet til Sønderherreds
Ting og havde krævet syv Skjæpper Rug af hver Mands
Plov og hvert fjerde Svin af Oldenskov. Da stod „den
gamle Mand" op og erklærede, at den Skat kunde man
ikke udgive, og førend man skulde svare den, før skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
