- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
45

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frihedens Omraade da og nu.

45

set, hvorledes man søgte at bevare Familierne ved at
bevare Jorden for dem. Lovene og Retsanskuelsen
vaagede med andre Ord med Skinsyge over, at
Ejendomsretten over Jord nød Ukrænkelighed. Saafremt vi nu
tænkte os, at en Bonde fra Reformationstiden vaagnede
af Graven og blev bekjendt med Nutidens Lære om
Ejendomsret, tror jeg, at der i alt Fald er én Side af
denne, som vilde forbause ham, ja endog krænke hans
Retsfølelse, saaledes som denne efter hans Tids
Anskuelser var udviklet — og det er vor Lovgivning
om Expropriation. I Følge den maa den Privates
Ejendomsret vige, naar Statens Tarv eller det almene
Vel kræver det, dog naturligvis mod fuldkommen
Erstatning. Allerede ved Afgjøreisen af, om et saadant
almen Krav forlanger det, kan der naturligvis opstaa
Tvivl, som næsten kun et Magtbud kan løse. Men i
hvert Fald vilde en saadan Bonde med stor Forbauselse
se alle de mange Tilfælde, i hvilke vor Lovgivning
paabyder Ret til Expropriation. En saadan Bonde vilde
korse sig over, at Veje skulde kunne lægges tværs over
hans Ejendom og mulig skjære den i ubekvemme Stykker,
medens de tidligere smukt skulde følge hans Markers
Grænser. Han vilde ikke undre sig over, at man er
pligtig til at afgive Grund til Skanser og Fæstninger,
men derimod vilde han studse noget over, at Kanaler
til fredelig Passage uden videre kunde graves gjennem
hans Mark og Jernbaner overskjære den, at Gas- og
Vandværker kunde aftvinge ham Grund til Anlæg af
deres Bygninger og Beholdninger og at de stadig kunde
gjennemgrave hans Jordsmon og nedlægge deres
Ledninger og Rør. Og han vilde erklære, at han boede i
et ufrit Land, naar han hørte, at han kunde tvinges til
at afgive Jord til Underhold for Skolelærere, til Anlæg
af Fattighuse, ja endog skulde være forpligtet til at af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free