- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
46

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Andet Foredrag.

give Grund til husvilde Personer, som ikke ellers kunde
faa Boliger i Sognet *\

Saaledes skifter i Tiderne Anskuelsen om hvad der
er Frihed og Ufrihed. Og at jeg har Ret i hvad jeg
her siger, tror jeg Ingen vil nægte, som kjender Noget
til hvorledes Læren om Expropriation i Tidernes Løb
har uddannet sig. Det er egentlig først i de sidste
Aarhundreder, efter at den eudaimonistiske Lære om at
Staten har Pligt og følgelig ogsaa Myndighed til at
skulle fremskaffe Betingelserne for det almene Vels
Fremme er bleven raadende, og først efter at Staten har
brudt Spidsen af den skarpt udprægede Enkeltret, at
Læren om Opgivelsen af den Privates Ret til Bedste for
det almene Vel uddanner sig88. Og samtidig med at
Sætningen om at „Ejendomsretten er hellig og
ukrænkelig" bliver et Hovedbud, naar de almene
Menneskerettigheder erklæres, og en staaende Bestemmelse i
Forfatningslovene, hævder man den Retsregel, at den Enkeltes
Ejendomsret maa vige til Bedste for Almenvellet. Dette
kjendtes i fordums Dage paa ingen Maade i saadan
Udstrækning.

Vi vende os til en anden Side af Menneskelivet.
Politiske Interesser ere for Tiden de alt opslugende;
de spille en Rolle i alle Forhold og ere den hyppigste
Gjenstand for Samtale og Debat; de sætte Stemninger
og Lidenskaber i idelig Bevægelse. I det 16de
Aarhundrede var det Kirkens Stilling og religiøse
Spørgsmaal, der havde en tilsvarende Rolle. Det
var Trosspørgsmaal og Dogmespørgsmaal, der især vare
Gjenstand for Samtale og Debat. Livet i Menigheden og
sammen med Sognepræsten havde en Betydning for den
Enkelte, som man nu sjældnere ser Mage til. Men ligesom
det sidste Aarhundredes demokratiske Bevægelse fra den
franske Revolutions Tid har skaffet Europa de frie
Forfatninger og de folkevalgte Repræsentanter, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free