- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
60

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 Tredie Foredrag.

sad betydeligt Jordegods, frigav en vorned Bondesøn,
blev den Pengesum, som han betalte herfor, stadig
anvendt paa „øde Gaarde at bringe paa Fode*. Den
samme Praxis optager og følger Regjeringen8.

Saaledes har aabenbart Hensynet til at skaffe øde
Gods bebygget været det bestemmende for Indførelsen
af hint Stavnsbaand, og dette Hensyn vedbliver at gaa
som en rød Traad gjennem Rettens Indhold. Derfor er
det danske Stavnsbaand aldrig kommen til at omfatte
Kvinderne, i Modsætning til Livegenskabet.
Bondesønner^ vorncde Sønner — det er den stadige Betegnelse
for de vornede, og man kan end ikke nævne noget
Forsøg i Praxis paa at gjøre Kvinder til Vornede. De
kunde tjene, hvor de vilde, og gifte sig med hvem de
vilde. Ogsaa paa en anden Maade blive vi belærte om,
at det ikke er ildesindet Tvang fra en Husbonds Side,
men derimod økonomiske Hensyn, der have dikteret
denne Retsregel — saaledes som da Parlamentet i
England indførte en lignende Ret.

Vi træffe nemlig paa det højst mærkelige Forhold,
at endog Selvjerbønder vare stavnsbundne, i
alt Fald i det femtende og sextende Aarhundrede. Hvor
højst besynderligt lyder dette ikke? Naar jeg ejer en
Ting, skulde jeg saa ikke have Ret til at slaa den
i Stykker eller kaste den bort; og naar jeg ejer en
Jord, har jeg saa ikke Ret til at derelinquere den og
udtale: jeg opgiver al min Ret over den. Og dog var
Selvejeren ikke saaledes stillet lige over for sin Jord.
Regjeringen fordrede, at den, som ejede Jord, ogsaa
skulde lade den dyrke. Det var en Betingelse for
Landets Bestaaen, at der svaredes Skatter, og den
væsentligste Del af Skatterne hvilede paa Jorden —
derfor fordrede Staten, at dens Selvejere enten selv
skulde dyrke deres Jord eller lade den dyrke ved Andre,
eller ogsaa at de skulde sælge den til Bønder, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free