Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fæstetvang kjendtes ikke.
75
anden Bondegaard; thi Sammenlægning af Jord var ikke
forbudt, og han kunde selv tage Jorden i Brug ved at
indlægge den under sin Hovedgaard. Men i denne
Henseende blev der dog sat Grænser ved Forordningen af
28de Januar 1682, som forbød at udvide Hovedgaarde
ved Nedlæggelse af Bøndergaarde7. Og i Tidens Løb
skulde man rykke Ejeren endnu et Skridt nærmere paa
Livet, idet man paalagde ham altid at overlade
Fæstegaardene i Fæste, naar han da ikke selv vilde drive
Gaarden og dér holde Dug og Disk (Forordning af 15de
Juni 1792 § 11).
Jeg har i det Foregaaende fremstillet Fæsteren og
Husbonden i en Stilling til hinanden som om de kæmpede
om Rettigheder og saaledes, at naar den ene Part vandt
i en vis Henseende en Rettighed over den anden, kunde
man være sikker paa, at der samtidig eller snart efter
lagdes en Rettighed til paa den anden Parts Side.
Imidlertid er det jo klart, at denne Kamp foregik aldeles
tyst og snarere udviklede sig med logisk Nødvendighed
af selve Forholdenes Natur eller efter almindelige
økonomiske Regler, end at det nogensinde kom til ydre
Udtalelse eller at Bonden traadte væbnet i Marken lige over
for Husbonden. Sagen er jo den, at Husbond
for-hol det endnu meget mere end til en Kamp mellem
Parterne førte dem til gjensidig at støtte hinanden.
Husbonden kunde ikke uden stor Fare for sig selv
undertrykke Bonden. En øde Gaard var den truende Udsigt,
som maatte staa Ejeren for Øje, saafremt han gik for
vidt, og en øde Gaard betød ikke blot en formindsket
Indtægt i Landgilde og andre Ydelser, men tillige
manglende Hjælp ved Driften af Hovedgaarden. Omvendt
vidste Fæsteren meget godt, at en unaadig Husbonde
vilde for ham betyde det samme som en haard Indkræven
af det Skyldige, ingen Lempelse i Arten af hvad der
fordredes, ingen Forstrækning med Saakorn — hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
