Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Femte Foredrag.
Skal Bonden pleje, skal han saa,
alt hvad dertil kan høre,
hans Husbond først ham skafte maa
og selv det Forskud gjøre.
Han maa ham skaffe Huse-Ly
med Stue, Stald og Stænge
og bygge Gaarden op af’ ny
alt for hans egne Penge.
Imidlertid en Vorned kan,
om han vil flittig være,
sig sætte i saa god en Stand,
som Bonden kan begjære;
men om han gider ej gjort Gavn,
den da, som lod ham binde
og føre til den Vorned-Stavn,
i Pungen det skal ånde;
thi tænk, naar Bonden Intet har,
det til hans Husbond svier,
han selv maa gjøre Skatten klar,
om han for længe bier,
han Exequerer vente maa
og dobbelt at betale:
lad da den Bondeplager gaa
med Vornedret at prale.
Ved Bedømmelsen af Vornedskabet kan man
anlægge et rent humant og et økonomisk Synspunkt.
Fra et menneskeligt Standpunkt set maa det kaldes et
haardt Baand for en Mand at vide, at han fra Fødslen
af er bestemt til at skulle leve sit Liv paa et enkelt
Gods eller Len. Men end mere nedtrykkende maa det
være at vide, at man som en villieløs Gjenstand kan
flyttes hen under et fremmed Herskab, til hvilket
Husbonden for Penge har overladt sin Ret. Dernæst kan
en saadan Ret komme til at indgribe i Bondens
Familieforhold paa en sørgelig Maade, naar til Ex. en Mand,
der er stavnsbunden til ét Gods, har indgaaet Ægteskab
paa et andet og nu kaldes tilbage til sin Fødestavn,
medens hans Sønner, naar de voxe til, alle maa følge
Stavnen paa hint andet Gods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
