- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
97

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Var Stavnsbaandet en tungere Byrde end Vornedskabet? 97

Stavnsbaandet og det tidligere Vornedskab undtagen
den, at den Vornedes Pligt i ældre Tid i det hyppigste
Antal af Tilfælde slumrede lige indtil det Øjeblik, da
en Gaard blev ledig og ingen anden Bondekarl fandtes,
som vilde overtage den. Indtil dette Tidspunkt opholdt han
sig oftest ikke paa sin Husbonds Stavn, men færdedes
hvor han vilde, idet han højst betalte en lille Afgift til
Husbonden som Vidnesbyrd om dennes Ret. Dernæst
maa det huskes, at det i det 18de Aarhundrede var
langt byrdefuldere at skulle overtage en Gaard end paa
Vomedtiden, fordi Hoveriet var steget og krævedes paa
en langt hensynsløsere Maade, fordi Herskaberne ofte
manglede Villie og Evne til at kunne hjælpe deres Bønder
og fordi Tiderne i økonomisk Henseende vare langt
slettere.

Der er endnu en Hovedside ved Stavnsbaandet, som
maa haves for Øje, naar Dommen over det skal fældes.
Vornedskabet var et Pligtforhold mellem Husbond og
Bonde; Stavnsbaandet rakte videre. Øjemedet var nu
bleven dobbelt. Regjeringen havde bundet Bønderne
til Stavnen for at Hæren kunde faa Soldater og
Godsejerne Fæstere; men Vornedskabet tilsigtede alene, at
det øde Gods kunde faa Fæstere. Medens det nu var
en privat Sag mellem Herremanden og Bønderne, om
han vilde fritage dem for deres Forpligtelser til at
overtage en ledig Gaard, saaledes at han altsaa kunde give
dem fri eller lade dem kjøbe sig Frihed, naar de vilde,
var Forholdet derimod anderledes lige over for de
stavnsbundne Bønder. Herremanden skulde paa Sessionen
skaffe Soldater, og Regjeringen kunde ikke tage mod det
Paaskud, at han havde solgt eller frigivet sine Bønder,
og at han ingen længere kunde finde i sit hele Lægd.
Sessionen vilde i saa Fald ikke respektere hans
Frigivelse. Med andre Ord — Herremanden havde ikke
længer nogen eneraadig Beføjelse over Bonden, saa længe

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free