- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
98

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Femte Foredrag.

han ikke havde udtjent. Bondens Stavnspligt var
bleven en Pligt mod Staten. Vi se, at Godsejerne
stundom indgaa Kontrakter med Bondemenigheden f. Ex.
paa enkelte Smaaøer om, at den imod en vis aarlig
Afgift skulde være fri for Militærtjenestea0. Det er
imidlertid klart, at Herskabet i dette Tilfælde paa anden Maade
maa skaffe Regjeringen Soldater i Forhold til Godsets
Antal af Lægder, og at saafremt dette forsømmes,
Regjeringen selvfølgelig ikke vil respektere den ovennævnte
Kontrakt.

Men De vil atter heraf se, at Bøndernes Frigjørelse
nu maa ske paa en anden Maade end den, paa hvilken
den kunde opnaas, da Vornedskabet raadede. I hine
ældre Dage kunde man meget vel tænke sig, at
indsigtsfulde og humane Herskaber frivilligt opgav deres
Ret over Bønderne. Vi have jo ogsaa set, hvorledes
Christian V. og Frederik IV. efter Haanden søgte at
begrænse Vornedskabets geografiske Raaderum. Men fra
Stavnsbaandet kunde en Frigjørelse ikke saaledes finde
Sted. Johan Hartvig Ernst Bernstorf kunde gjøre
Bønderne paa Bernstorf Gods til Arvefæstere, give dem
Hoverifrihed og Tiendefrihed, og Enkedronning Sofie
Magdalene kunde ligeledes forvandle sine Bønder paa
Hørsholm Gods til Arvefæstere, men ingen af disse
Herskaber kunde fritage Bønderne for Stavnsbaandet21.

Saaledes vil De se, at fra nu af kommer Regjeringen
til at staa direkte og enemægtig over for Spørgsmaalet
om Frigjørelsen. Kong Christian IV. var bleven hindret
i at ophæve Vornedskabet, fordi saa mange Adelsmænd
modsatte sig det. Enevoldsmagten havde givet Kongerne
frie Hænder, og Frederik IV. havde frigjort Bonden.
Christian VI. og hans Søn lagde med egne Hænder nye
Baand, og de følgende Konger vare eneraadige over, om
disse Baand skulde bevares. Vi skulle i en følgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free