- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
105

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De ekonomiske Vilkaar paa Frederik IVs Tid. 105

i det Hoveri, som kunde ydes, medens han lige fuldt
maatte betale Skatterne af de forladte Gaarde4.

Der foreligger mange Vidnesbyrd om hvor haardt
de store Besiddere ofte kjæmpede for at holde sig oven
Vande. Da Spørgsmaalet om Vornedskabets Ophævelse
er fremme 1701, udtaler saaledes Gehejmeraad Otto
Krabbe sig meget mørkt om de sjællandske Godsejeres
Forhold5, og han paastaar, at egentlig kun saadanne,
som tillige havde Embedsstillinger og derved betydelige
Indtægter til Rygstød, kunde slaa sig igjennem. Han
vægrer sig imod, at slet Økonomi skulde være den Grund,
som satte de andre Proprietærer tilbage. Nej, „de kan
for Fattigdom ikke forstrække heller hjælpe selv deres
Gods som vi andre. Jeg vil tage mig selv til Exempel,
at, Gud straffe mig, om jeg ikke haver i nogle og hvert
Aar ladet ligge usolgt over 1000 Tønder Korn til mine
Bønders Sæd og Sommerføde, item udlagt det Meste af
April og Juli Kvartal Skatter. Hvorledes kan en fattig
Proprietær heller Enke gjøre det?*. — Saa meget er
vist, at det paa Frederik IVs Tid er vanskelige Tider
ogsaa for de store Besiddere, og at Jorderne vare sunkne
i Værdi under den Pris, som de havde havt før
Suverænitetens Indførelse. Den fejlagtige Ordning af det hele
Godsforhold og af alt Landbrug hævnede sig paa alle
de agerdyrkende Klasser og skabte ingenlunde en rig
Godsejerstand samtidig med at Bønderne bleve fattige.

Og dog blev Tilstanden værre paa Christian Vis og
Frederik Vs Tid. Jeg har tidligere paavist, i hvilken
Grad Lovbudene paa disse Tider ere prægede af at sørge
for Godsejernes Interesser, saaledes bl. A. ved deres
Bestræbelser for at skaffe den fornødne Arbejdskraft til at
drive store Godser og ved at tvinge Bønderne til at
feste Gaarde. Men dette var en Følge af at
Proprietærerne vare blevne de Mellemmænd, gjennem hvilke
Regjeringen fik sine vigtigste Indkomster, og dem maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free