- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
109

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.Bidefogden.

109

han til mod sin Villie at kræve ubøjeligt, hvad der
tilkom ham som Ret, og Bonden maatte yde saa meget,
som han paa nogen Maade formaaede og tidt ud over
dette ".

Endelig gik Godserne meget ofte over i
Forpagteres Hænder — i det sydlige Fyen gaves saaledes i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede Godserne stadig
i Forpagtning14 — hvad der bragte en ny Mand til
Stede paa Godset, som ogsaa skulde leve eller skaffe
sig Fordele deraf, men hvis Besiddelse maaske var
kortvarig, og hvis Haab om Vinding derfor hurtigt maatte
realiseres.

Naar vi her tale om de forskjellige Personer, der
stillede sig mellem Herskab og Bonde, da møder os en
Skikkelse, som de ældre Tiders Godsforhold ikke kjendte
— hin Plageaand, der er bleven som et Symbol for
Undertrykkelsestiden, Ridefogden. Han var en
Blanding af privat Politimester, Avisbestyrer og Godsforvalter;
han var den, som tilsagde Bønderne til at pløje og saa,
at harve og at age, som holdt Orden under Hoveriet
og som modtog Bøndernes Klager; han skaffede dem
Saakorn og Byggehjælp, og han var i det Hele deres
Talsmand hos Herskabet. Der lyder ingensinde saa
bitre Klager over Herskaberne som dem, der udraabes
over Ridefogden. Frænde er Frænde værst, siger
Ordsproget, og Ridefogden var af Bondeæt; i sin Iver for
Herskabets Fordel har han tidt været en haardere Herre
end selve Godsejeren. Ridefogdens Stilling var
ingenlunde let, eftersom han baade maatte vise sit naadige
Herskab ydmyg Ærbødighed og tillige sætte sig i Respekt
hos Bønderne; han var fristet til for Gave og
Haandpenge at skaffe Bonden et gunstigt Øre hos Herskabet,
og omvendt maatte Herskabet paa Grund af hans Stillings
Vigtighed og Ansvar vise ham Tillid. De mange og
betydelige Beløb, som gik igjennem hans Hænder, gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free